Danner søger voldsfaglig socialrådgiver til ’Sig det til nogen’ - Danner
Danner
Danner søger voldsfaglig socialrådgiver til ’Sig det til nogen’
- 14. januar, 2026
Ønsker du at bidrage til den ambulante indsats for kvinder, der er udsatte for vold? Og brænder du for at styrke kvinders rettigheder, ligestilling og en verden fri for vold mod kvinder og børn? Så har vi jobbet til dig!
’Sig det til nogen’ er et struktureret, ambulant forløb, der tilbyder specialiseret indsats til voldsudsatte kvinder og deres pårørende i et samarbejde mellem 8 krisecentre på tværs af Danmark. Konceptet består af individuelle voldsfaglige rådgivningssamtaler, psykologindsats, gruppeforløb og pårørenderådgivning.
Danner søger nu en dygtig socialrådgiver til rådgivningsdelen af indsatsen, hvor vi blandt andet arbejder med afdækning af volden, risikovurdering, psydoedukation og samtalebaseret støtte til kvinden i hendes proces med at opnå de mål, hun har i forhold til. at leve et liv uden vold.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Individuelle rådgivningsforløb
- Gruppeforløb i samarbejde med anden fagperson
- Rådgivning til pårørende – individuelt og i gruppe
- Visitation
- Dokumentation af tilbuddets virkning på målgruppen
- Bidrag til løbende kvalificering af indsatsen
- Bidrag til den tværfaglige sparring og refleksionskulturen i afdelingen
- Bidrag til Danners arbejde med at indsamle viden, udvikle vores indsats og bidrage til politikudvikling på området
Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en socialrådgiver, der har erfaring med samtaleforløb med mennesker i en udsat position. Vi forventer, at du er vant til at arbejde selvstændigt og fagligt reflekterende i forhold til de behov, du møder hos målgruppen, samtidigt med at du er optaget af at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har viden om og erfaring med at arbejde med vold i nære relationer, fx fra et krisecenter eller en kommune
- Kan bidrage til et arbejdsmiljø, hvor faglig refleksion, kollegial støtte og feedback fylder meget og synes, det er spændende kontinuerligt at udvikle egne evner og ikke er bange for at dele det, der kan være svært i vores arbejde
- Har gode samarbejdsevner og er trænet i at møde dine kollegaer med faglig respekt og nysgerrighed
- Er dygtig til at dokumentere det faglige arbejde og kan kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt
- Har erfaring med samarbejde på tværs af aktører
Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge inkl. ½ times daglig frokostpause og er forankret i Danners rådgivningscenter i København. Der er mulighed for eventuel nedsat tid (fx 30 eller 34 timer ugentligt).
Løn efter Danners lønmodel og 16% i pension. Lønniveau oplyses ved henvendelse og forud for eventuel samtale. Med jobbet følger sundheds- og tandforsikring.
Du vil referere til Rådgivningscentrets leder.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. april 2026.
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes i én samlet pdf til [email protected] senest den 15. februar 2026 – skriv ”Socialrådgiver til Sig det til nogen” i emnelinjen. Vi afholder samtaler torsdag den 19. februar og onsdag den 25. februar.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rådgivningschef Karen Lauritsen, mail: [email protected] eller tlf. 30 78 58 76.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

