Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Økomomi

Miljøstyrelsen



Miljøstyrelsens enhed Økonomi søger en studentermedhjælper til besættelse 1. marts 2026. Stillingen vil give anledning til en bred berøringsflade med de forskellige aspekter af økonomistyring i staten generelt og specifikt ift. Miljøstyrelsen.

Om stillingen
Enheden arbejder med Miljøstyrelsens økonomi. Vi er godt 25 medarbejdere med forskellige baggrunde og en uformel omgangstone. De centrale arbejdsområder omfatter overordnet økonomistyring, finanslov, budgetter, udgiftsopfølgning, ledelsesinformation og relaterede opgaver.

Du vil som student få mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver, herunder:

  • Bidrage til opsætning af sagsprocesser og bestillinger i Miljøstyrelsens dokumenthåndteringssystem F2
  • Bidrage til budgettering og budgetopfølgning på Miljøstyrelsens bevillinger herunder opsætning i Statens budgetsystem - SBS
  • Bidrage til analyser af Miljøstyrelsens økonomi og bistå med at omsætte økonomisk data til overskuelige tabeller og grafer
  • Bistå med at supportere styrelsens enheder ift. økonomistyring
  • Understøtte enhedsledelsen med mindre administrative opgaver mm.

Desuden vil der være adhoc opgaver relateret til den generelle økonomistyring.

Din profil
Du er en ambitiøs samfundsvidenskabelig studerende, der enten er på det sidste år af din bachelor eller starten af din kandidat f.eks. oecon., HA almen, merc., scient.pol.
Du har et godt humør og har mod på at få et fagligt og praktisk indspark til studierne.
Du trives godt i et til tider travlt, uhøjtideligt og politisk styret arbejdsmiljø, arbejder selvstændigt, men samarbejdsorienteret med fokus på at opnå løsninger.

Vi forventer, at du har stærk analytisk sans, har forståelse for tal og kan videreformidle komplekse problemstillinger og løsningsmodeller. Det er afgørende, at du er god til at anvende og udvikle økonomiske analyser i Excel, har en god systemforståelse og er omhyggelig og grundig i din opgaveløsning. Vi har brug for, at du er parat til selvstændig opgavevaretagelse, herunder har mod på at søge viden selv og kan lide opgaver, der ikke er klart defineret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35 i Odense.

For at være studentermedhjælper i Staten skal du dokumentere studieaktivitet.

Yderligere oplysninger
Hvis du bliver indkaldt til en samtale, vil du inden samtalen få fremsendt en mindre case. Casen vil indgå i vores dialog omkring din profil og dine kompetencer.

Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved henvendelse hos funktionsleder Susanne Nielsen, tlf. 22 46 54 04.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest den 30. januar 2026.

Ansøgningsfrist: d. 30. januar 2026

Afdeling: Tolderlundsvej 3 5000 Odense C

Lokation: Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøstyrelsen

Hovedkontor: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2961773//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT