Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterundervisere til bioanalytikeruddannelsen

Københavns Professionshøjskole



Brænder du for dit studie og din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetencer? Så er jobbet som studenterunderviser måske noget for dig!
Vi søger fagligt stærke og engagerede studerende fra bioanalytikeruddannelsen, der som studenterundervisere kan bidrage til udviklingen af fremtidens bioanalytiker.

Rollen som studenterunderviser
Du skal hovedsageligt undervise på 1. semester og/eller 2. semester, hvor du selvstændigt skal planlægge undervisningen og varetage undervisningsopgaver. Du skal forvente både at kunne undervise alene og sammen med andre.

Din rolle som underviser er særlig på den måde, at du er i øjenhøjde med dine studerende, fordi du for nylig selv har været dér, hvor de er nu. Du kan derfor sætte dig ind i, hvad der er svært, og du kan forstå deres refleksioner.

Du får tilknyttet en underviser som kontaktperson. Inden du for første gang træder ind i din rolle, vil du blive introduceret til de undervisningsopgaver, som du skal varetage, og som led i din introduktion, kommer du til at deltage på et kursus for studenterundervisere, hvor der er fokus på, hvordan den gode undervisning tilrettelægges. Den undervisning du varetager, bliver evalueret på lige fod med vores øvrige undervisning.

Dine undervisningsopgaver vil primært være inden for følgende:

  • 1. semester emnerne kemi, biokemi, statistik og laboratorieteknologi (bl.a. fortyndinger, koncentrationsberegninger og fotometri).
  • 2. semester campusforløbene.
  • Evt. laboratorieundervisning på 1. og 2. semester
  • Brobygningsaktiviteter med gymnasier og HF

Du vil i samarbejde med de 4-5 nuværende studenterundervisere og respektive kontaktpersoner skulle planlægge undervisningen, der primært vil have karakter af korte faglige oplæg og workshoptimer.

Undervisningen vil foregå i hold af alt fra 5-30 studerende.

Om dig
Vi forventer følgende ift. dig og dine kompetencer:

  • Du har bestået 1. og 2. semester af uddannelsen og er en faglig stærk og engageret studerende
  • Du har lyst til og talent for at formidle din faglige viden og dit engagement – evt. har du allerede erfaring med undervisning eller med mundtlig formidling
  • Evt. kendskab til professionspraksis på din uddannelse ud over dét, som man kan forvente af dig som studerende
  • Du kan lide at samarbejde og trives godt med at være flere om at nå et mål sammen

Vi tilbyder
Som studenterunderviser får du:

  • En unik mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du inspireres og udfordres ved at udvikle egen undervisning – de, der lærer mest, er de, der selv underviser i stoffet
  • Mulighed for at udvikle dine formidlingskompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studenterunderviser med start den 15. februar 2026. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på op til 3 år afhængig af, hvor langt du er i dit studie.

Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 30 timer pr. semester.

Du ansættes på individuel kontrakt og aflønnes efter kompetencer og kvalifikationer.

Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025.

Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på eller tilsvarende niveau.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Henrik Hansen på tlf.: +45 51632720​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 30-01-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: BIO

Ansøgningsfrist: 30 January 2026

Placering: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Hovedkontor: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2962005//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT