Studentermedhjælper til Engineering & Maintenance hos AJ Vaccines
AJ Vaccines
Vi redder menneskeliv på verdensplan! Vil du være med?
Vil du have et studiejob, hvor du får erfaring med GMP-reguleret produktion og får lov at arbejde helt tæt på dokumentation, data og struktur i en virksomhed, der gør en forskel globalt? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper i Engineering & Maintenance hos AJ Vaccines – centralt i København.
Teamets ansvar og ambitioner
Du bliver en del af et dedikeret Engineering & Maintenance-team med både nye og erfarne kolleger og en social kultur, hvor der er plads til alle. Vi har primært en ingeniørfaglig baggrund og arbejder med udstyr, validering og compliance i en GMP-reguleret produktion. Vores fokus er at sikre, at processer og udstyr lever op til regulatoriske krav og er inspektionsklare. Som studentermedhjælper understøtter du vores dokumentationsarbejde og får praktisk erfaring med pharma-standarder.
Dine arbejdsopgaver:
Du vil primært understøtte GMP-arbejdet gennem praktiske og administrative opgaver, der skaber struktur i hverdagen og frigiver tid til teamets ingeniører. Det indebærer bl.a.:
- Supportere dokumentflow og arkivering i henhold til GMP-krav
- Opdatere og vedligeholde validerings- og udstyrsdokumentation
- Bidrage til oprettelse og opdatering af SOP’er og tekniske dokumenter
- Understøtte change control og afvigelseshåndtering i vores systemer (ECCOS/SAP)
- Trække og sammenstille data fra relevante systemer, herunder SCADA
- Oprettelser og dataregistreringer i SAP
- Udarbejde udkast til DIR reviews
- Bidrage til strukturering af data samt forberedelse til audits og inspektioner
- Løse løbende administrative og praktiske opgaver
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant uddannelse såsom ingeniør, farmaceut, bioteknologi eller lignende. Derudover, ser vi at:
- Du har interesse for GMP, kvalitet og dokumentationsarbejde
- Du trives med administrative opgaver
- Du arbejder struktureret og kan lide at skabe overblik
- Du har gode IT-kompetencer og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- Du kan samarbejde på tværs af organisationen med mange forskellige typer kolleger
- Du er detaljeorienteret og har en høj grad af ordenssans
- Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob med mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dit studie
- Indblik i pharma-industrien og GMP-regulerede processer i praksis
- Et uformelt og fagligt stærkt team, hvor du kan lære og udvikle dig
- En arbejdsplads centralt beliggende i København - tæt på metrostationen ”Islands Brygge”
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Karoline Valentin Jensen fra Engineering & Maintenance via mail [email protected].
Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som studentermedhjælper hos AJ Vaccines, så send os din ansøgning snarest muligt da vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser gerne, at du kan starte midt februar. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, og vi er naturligvis fleksible i forhold til dit studie og eksamensperioder.
Hos AJ Vaccines ønsker vi en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle ansøgere har lige muligheder. Derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte et foto til dit CV. Når du søger denne stilling, behøver du heller ikke skrive et separat ansøgningsbrev – men vi ser meget gerne, at du tilføjer et par linjer om din motivation direkte i dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Artillerivej 5 2300 København S
Lokation: Artillerivej 5, 2300 Copenhagen S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

