Studentermedhjælper til Grøn Varmeforsyning
Vestforbrænding
Er du struktureret, løsningsorienteret og har du mod på at arbejde med økonomisystemer, regnskab og projektarbejde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Vi søger en studentermedhjælper til vores team i Grøn Varmeforsynings Fællesfunktion. Her får du mulighed for at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, der hver dag bidrager til et af Danmarks største fjernvarmeprojekter – Varmeplan 2030.
Stillingen er som udgangspunkt 8 timer om ugen.
Struktureret og lyst til at lære
Som studentermedhjælper hos os er der plads til, at du kan udvikle dig fagligt, samtidig med at du får ansvar for at løse mindre opgaver selv. Du får ansvar for opgaver, der understøtter vores projekter og økonomistyring, f.eks.
- Oprette indkøbsordrer i økonomisystemet 365FO
- Sikre korrekt projektkontering af leverandørfakturaer
- Supportere vores projektledere og rådgive om indkøbsordrer og fakturakontering
To af dine nye kollegaer sørger for at give dig en grundig oplæring i dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper i teamet, så du ved, hvordan du skal gribe opgaverne an, men du vil naturligt se hele sektionen som dine kollegaer, da vi alle sidder sammen.
Dine arbejdstimer skal afvikles indenfor normal kontortid, det vil sige mellem kl. 7.00 og kl. 18.00 på hverdage. Vi planlægger dine arbejdsdage sammen under hensyntagen til dit eventuelle studie. Når du er grundigt oplært, vil der være mulighed for hjemmearbejde, men de fleste arbejdsopgaver kræver fysisk tilstedeværelse.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse – fx inden for økonomi eller regnskab, men der er mange studieretninger, der egner sig til denne stilling
- Måske har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen eller energi- og forsyningssektoren
- Har mod på at arbejde med økonomisystemer
- Kan fungere i et team med mange forskellige fagligheder
Og som person:
- Har en service- og samarbejdsorienteret tilgang til kollegaer, leverandører og kunder
- Er struktureret i forhold til arbejdsopgaver og processor
- Har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang
- Er nysgerrig og har lyst til at lære om fjernvarme og energisystemer
- Er løsningsorienteret – også når det er vanskelige opgaver, hvor svaret ikke er så enkelt eller ligetil
Bliv en af os
Du bliver en del at et team på 10 inklusive dig, der altid er klar på at hjælpe hinanden og have det sjovt med arbejdsopgaverne. Vi er hver især specialister indenfor hvert vores område. Vi laver contract management, dokumenthåndtering, GIS- og CAD-ydelser, areal- og myndighedsarbejde, opretter indkøbsordrer og konterer fakturaer for forretningsområdet Grøn Varmeforsyning.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 1. februar, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler. Stillingen ønskes besættes pr. 7. april 2026.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Grøn Varmeforsyning Fællesfunktion Katrine Højmark, [email protected], +45 2425 7241 - gerne mellem kl. 9.00 og kl. 10.00.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

