Tilkaldevikar til Børnehuset Midgård
Gladsaxe Kommune
Midgård søger tilkaldevikar som kan gøre en forskel når der af forskellige grunde er fravær i børnehuset.
Som tilkaldevikarer vil du blive kaldt på arbejde ved akut opstået sygdom mv. Denne stilling er ikke en fast stilling, så timeantallet varierer.
Så står du og ønsker et fleksibelt job, hvor du ønsker at gøre en forskel, så søg til Midgård.
Midgård er en del af Område Bagsværd Øst, som består af i alt otte børnehuse.
I område Bagsværd Øst lægger vi vægt på forpligtende fællesskaber, og der er tæt samarbejde imellem børnehusene.
Alle der arbejder i Midgård træder ind ad døren for at yde omsorg og gøre en forskel for børnene. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling, og de bedste deltagelsesmuligheder for alle, både børn og medarbejdere.
Du vil blive sat ind i opgaverne af ledelsen, samt af dine kolleger. Du behøver som udgangspunkt ikke have noget erfaring, men du skal have interesse i børns udvikling.
Midgård er et børnehus med ca. 90 børn og ca. 21 voksne, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, heraf Bifrost, som er vores gruppeordning. Vi har til huse på Hjaltesvej 1-3, 2880 i Bagsværd. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre naturskønne områder og vi har ladcykler i huset til at kunne komme rundt i nærmiljøet
I Midgård ønsker vi at arbejde med
- nærvær med børn, hvor glæde og leg er i højsæde
- et godt arbejdsmiljø med plads til egen læring
- faglig ledelse tæt på
- dygtige og imødekommende kollegaer og ledelse
- faglig sparring i en hverdag, der er præget af arbejdsglæde og pædagogisk kvalitet
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kontakt
børnehusleder Gitte Simonsen på telefon 20 26 98 81 for yderligere spørgsmål.
Frist
4. februar 2026 kl. 12.00.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Søg stillingen
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Midgård
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Børnehusleder Gitte Simonsen, telefon 20 26 98 81
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

