Skovfogedelev til Skovdyrkerne Midt 2026
DE DANSKE SKOVDYRKERFORENINGER F.M.B.A.
Skovdyrkerne Midt er i en positiv udvikling og der er stor aktivitet i vores medlemmers skove. Derfor har vi brug for at forstærke holdet og søger en skovfogedassistent til vores nordvestlige skovpart.
Vil du gerne have berøring med alle aspekter af skovbruget, og opleve skovdrift under alle typer af dyrkningsforhold, så er en praktikplads hos Skovdyrkerne Midt, netop det du søger.
Hos Skovdyrkerne er den skovbrugsfaglige rådgivning, med udgangspunkt i skovejerens ønsker og målsætning for ejendommen, helt centralt. Herpå bygger vi vores forretning med løsning af alle typer af opgaver i skoven og naturen. Skovdyrkerne Midt dækker et skovbrugsfagligt spændende geografisk område – fra fed lerjord i øst, over det grusede morænelandskab på højderyggen, til de magre hedeplantager i vest.
I din praktik vil du blive inddraget i foreningens dagligdag og arbejdet med betjening af skovejere i den lokale skovpart. Derudover vil du i perioder komme til at arbejde i vores teams, med håndtering af flis, råtræ, klippegrønt og juletræer. Vi lægger vægt på, at du får en bred skovbrugsfaglig erfaring under dit ophold, og at du får forståelse for værdigrundlaget i en medlemsejet organisation.
Beskrivelse af stillingen:
- Rådgivning af foreningens medlemmer, om skovdyrkning, jagt m.m.
- Planlægning, igangsætning og opfølgning på skovning, flis og plantningsaktiviteter.
- Handel og afsætning af råtræ, flis og andre af skovens produkter
- Planlægning og afvikling af juletræs- og klippegrøntsæsonen
- … og meget mere.
Vi forventer at du:
- En attraktiv elevplads hvor du indgår i et tæt samarbejde med en fast skovfoged.
- Muligheden for at se mange forskellige ejendomme med mange forskellige driftsformål
- En høj grad af frihed til selv at præge arbejdsområder i forhold til interesse.
- En hverdag med frisk luft og forskelligartede opgaver.
Vi tilbyder vores nye medarbejder:
- At du er engageret
- At du falder ind i og tager del i den arbejdsrytme, der er i virksomheden
- At du er ligefrem, ærlig og loyal
- At du kan bo hensigtsmæssigt i forhold til foreningens geografiske område
Du kan få mere at vide eller aftale et besøg hos os, ved at ringe eller skrive til praktikvært skovfoged Simon Kortnum Fabricius ([email protected] eller 31 15 33 05) eller skovrider Kristian Løkke
Kristensen ([email protected] eller 61 67 68 91)
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

