North Sea College søger sygeplejerske til undervisning i sygdomsbehandling
EUC Nordvest
Ansøgningsfrist: 20.02.2026
På North Sea College har vi travlt. Derfor søger vi endnu en sygeplejerske-kollega til undervisning i sygdomsbehandling på erhvervsfiskeruddannelsen samt arbejdsmarkedsuddannelser, der kobler sig til arbejde på havet. North Sea College tilbyder undervisning i medicinkiste B og C, som giver kompetencer til at varetage rollen som sygdomsbehandler til søs. Derudover afvikler vi en del førstehjælpskurser.
Om dig
Du er dedikeret til dit fag, kontakten med mennesker og at gøre en forskel. Samtidig forventer vi, at:
- Du er uddannet sygeplejerske og har en vis erfaring.
- Du brænder for dit fag og kan møde elever, kursister og interesserede i øjenhøjde.
- Du har gode formidlingskompetencer og forstår at motivere andre.
- Du har lyst til at undervise og videregive viden og færdigheder.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og trives med ansvar.
- Du har gode digitale kompetencer. Digitale værktøjer er en integreret del af vores hverdag.
Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt på til opgaven! For at undervise sygdomsbehandlere er det nødvendigt at gennemføre kursus som instruktør på sygdomsbehandlerkurser. Uddannelsen som instruktør varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø.
North Sea College uddanner til arbejdslivet på havet. Med skolens placering i Thyborøn bor vi i et autentisk og aktivt miljø. Derfor er vi naturligt uddannelsessted for alle, der drømmer om en fremtid med havet som arbejdsplads.
Du kan læse mere om North Sea College på vores hjemmeside: www.eucnordvest.dk/north-sea-college.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på deltid. Vi forventer at besætte stillingen til 1. april 2026 eller efter aftale.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026.
Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter.
Søg stillingen her
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schyum på mail [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

