Lærer søges til et vikariat i udskolingen på Tranbjergskolen
Aarhus Kommune
Barselsvikariat:
Engageret lærer søges til dansk, håndværk og design, idræt, samfundsfag og kristendom
Vi søger en lærer til et barselsvikariat med opstart den 1. marts 2026 og ca. et år frem. Vi leder efter en lærer, der har lyst til at indgå i et tæt klasseteamsamarbejde og bidrage aktivt til elevernes faglige og sociale udvikling.
Du vil få danskundervisningen, Co-teating og idræt på 7. årgang, hvor du også bliver klasselærer og en del af et klasseteam. På 8. årgang vil du få samfundsfag og kristendom samt håndværk og design. Du skal have mod på at føre holdet til prøve til sommer. Derudover er der kristendom på 9. årgang.
Vi forestiller os, at du:
- Er læreruddannet og har kompetencer inden for dansk, samt de øvrige fag, der beskrives
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du trives i et tæt samarbejde med kolleger
- Har blik for fællesskabet og arbejder bevidst med klasseledelse og relationsdannelse
- Er nysgerrig på Co-teaching og har lyst til at planlægge og undervise i tæt samarbejde med en kollega
- Er engageret, fleksibel og møder elever og kolleger med nærvær og respekt
Derfor skal du vælge os:
Tranbjergskolen er lokalsamfundets skole. En stor skole på to matrikler, med 0. - 9. klasse, modtagelsesklasser, specialklasser og et fælles mål om at udvikle fagligt dygtige elever, der trives.
Med en indskolingsafdeling for elever fra 0.-4. årgang og en udskolingsafdeling med elever fra 5. - 9. årgang har skolen 1083 elever fordelt på 3–5 spor pr. årgang. Skolen har modtagelsesklasser og specialklasser. Skolens to lokationer rummer mulighed for at fokusere på at skabe et godt og bredt lærings- og børnemiljø samtidig med, at der skal være et stort arbejdsfællesskab hen over lokationerne.
Tranbjergskolen er ambitiøs både omkring elevernes læring og det gode børne- og ungeliv, og skolen har en god professionel kultur og stærkt fællesskab på tværs af faggrupper. Du vil også møde en medarbejdergruppe, som ud over deres store engagement for vores elever, også er enormt stabile.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om et tidsbegrænset vikariat
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Helle Marie Jensen, pædagogisk leder
Telefonnummer: 29204203
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
Ugentligt timetal: 30 timer
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 8. Der vil være mulighed for løbende samtaler.
Om os: Læs mere om Tranbjergskolen her
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Tranbjergskolen - UV 7.-9.kl.almen,modt
Ansøgningsfrist: 15 February 2026
Placering: Grønløkke Allé 9, 8310, Tranbjerg J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

