Juridiske praktikanter til Anklagemyndigheden, Midt- og Vestjyllands Politi
Rigspolitiet
Hvis du er nysgerrig for at se, hvad man laver i anklagemyndigheden, så grib muligheden for et praktikforløb hos anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi i efterårssemestret 2026.
Praktikforløbet er et alternativ til at følge almindelige kursusfag på kandidaten på jurastudiet og giver mulighed for at anvende teori i praksis. Se nærmere retningslinjer mv. fra dit universitet.
Under praktikopholdet vil du være med til at træffe afgørelser om tiltalerejsning, påtaleopgivelser og indstillinger af efterforskningen, ligesom du vil få indblik i behandling af erstatningssager samt udfærdigelser af anmodninger om strafprocessuelle indgreb til retterne. Du vil få mulighed for at overvære forskellige straffesager i retten, og hvis du har lyst, kan du afslutte forløbet med at møde i en straffesag med en erfaren anklager.
Vi er fleksible i forhold til planlægning af din mødetid, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Praktikopholdet, der er ulønnet, kan erstatte et eller flere kursusfag på den juridiske kandidatuddannelse.
Dit praktiksted bliver Midt- og Vestjyllands Politi, Anklagemyndigheden, Stationsvej 74, 7500 Holstebro. Midt og Vestjyllands Politi er en røgfri arbejdsplads.
Det er en forudsætning for praktikopholdet, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde denne godkendelse under hele opholdet.
Et praktikophold skal godkendes ved Det Juridiske Studienævn.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen hos advokaturchef Mette Møller på tlf. 61900071.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk eller om Midt- og Vestjyllands Politi på www.politi.dk
Ansøgningsfrist: 27.02.2026
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
27.02.2026
Ansøgningsfrist:
27.02.2026
Arbejdsgiver:
Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt):
Holstebro
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

