Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Idrætspædagog med ild i - bliv en del af os i Klub Midt, afdeling Arena

Roskilde Kommune



Brænder du for at gøre en forskel i børn og unges liv? Vil du være med til at styrke fællesskaber og relationer til og mellem de unge? Så er denne stilling lige noget for dig!
Vi søger en engageret idræts- og bevægelsesmedarbejder, som vil være med til at drive og forme vores indsats for børn og unge fra 10 til 17 år i Klub Roskilde Midt, afdeling Arena. Skulle du have en anden spidskompetence, som du mener at vores børn og unge på ingen måde kan undvære, så er du stadig velkommen til at sende os en ansøgning. Er du typen, som tænker ud af boksen, er det bestemt ikke en hindring!

Om Klub Roskilde Midt
Klub Roskilde Midt består af fem klubafdelinger, som dagligt arbejder med omkring 800 børn og unge. Vi er 40 passionerede medarbejdere, der sammen vil skabe rammerne for udviklende og inkluderende pædagogiske miljøer. Vi vægter trivsel, stærke relationer og fællesskaber højt og arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger, klubområder og med det omkringliggende lokalsamfund for at styrke børn og unges hverdag og muligheder.

Om Afdeling Arena:
Afdeling Arena er en klubafdeling med omkring 100 indmeldte børn fra 3.kl. - 7. kl. i fritidsklub og dertil Klub Ung for de 13-17 årige 2 aftener ugentligt. Den er placeret i Ejboparken i Roskilde By. Afdelingen er fysisk placeret på egen matrikel sammen med afdeling Basis og hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Klub Roskilde Midt. Den er normeret til 5 medarbejdere lokalt på afdelingen.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • At planlægge og gennemføre bevægelsesaktiviteter, der fremmer børnefælleskaber.
  • At skabe et levende og spændende miljø, hvor unge kan udforske, lære og udvikle sig - sammen!
  • At støtte og facilitere Klub Ung indsatsen for de 13 - 17 årige og give de unge mulighed for at tage ansvar og initiativer.
  • At være opsøgende og relationsskabende, både blandt unge der allerede går i klubben, og dem der har brug for lidt ekstra hjælp til at blive inkluderet.
  • At deltage i sociale arrangementer, ture og kolonier, som styrker klubfællesskabet.
  • At samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle og styrke vores pædagogiske praksis.

Vi søger dig, som:
Har en pædagogisk uddannelse – eller tilsvarende relevant erfaring.
Har flair for at facilitere fællesskabende aktiviteter, der favner en bred gruppe af unge.
Brænder for arbejdet med større børn og unge og møder dem med respekt og positiv energi.
Tør tænke nyt og udfordre etablerede pædagogiske metoder.
Har idéer til, hvordan bevægelse kan bruges som en stærk drivkraft for fællesskaber.
Er fleksibel i forhold til arbejdstider (eftermiddage, enkelte aftener og weekendaktiviteter).

Vi tilbyder:

  • En hverdag fuld af variation med spændende pædagogiske opgaver og aktiviteter.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling, sparring og humor.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver – og sætte dit eget præg på vores tilbud
  • Samarbejde med et dygtigt og engageret team af kollegaer.
  • Deltagelse i fælles arrangementer som børnefestival, kolonier, ture og aktiviteter.
  • Samarbejde med et engageret team af kolleger

Om ansættelsen
Stillingen er på 34 timer pr. uge med mulig fleksibilitet i forhold til dine kompetencer og ønsker. Stillingen er på Bupl-overenskomst.
Arbejdstiden er primært om eftermiddagen med 1-2 aftener om ugen samt enkelte weekendaktiviteter.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Kørekort er en fordel.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Christian Clausen på tlf: 2154 0388.
Du er velkommen til at besøge os efter aftale.

Vil du være med til at gøre en forskel for store børn unge i Roskilde? Så send os din ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfrist er d. 13. februar kl. 12.00

Der vil være 2 ansættelsesrunder:

1. runde ansættelsessamtaler afholdes d. 18. februar, kl. 9 - 13
2. runde ansættelsessamtaler afholdes d. 25. februar, kl. 9.30 - kl. 12.

Stillingen forventes besat d. 1. april

Ansøgningsfrist: d. 13. februar 2026

Lokation: Ejboparken 8A

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Hovedkontor: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2968309//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT