Organist til fængselskirken i Jyderup Fængsel
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Har du lyst til at sætte toner til håb, tro og fællesskab bag murene?
Vi søger en organist til fængselskirken i Jyderup Fængsel. Stillingen er på deltid og rummer en stor menneskelig og musikalsk betydning. Som organist bliver du en del af et lille, men varmt menighedsfællesskab, hvor gudstjenester, andagter og fællessang spiller en vigtig rolle i hverdagen.
Du vil medvirke ved gudstjenester og andagter, være med til at forme sangarrangementer og deltage i musikalske initiativer, der kan skabe lys, liv og fællesskab i et ellers lukket miljø.
Jyderup Fængsel udgør sammen med Nykøbing Fængsel Nordvestsjællands fængsler. Jyderup Fængsel er Danmarks eneste kvindefængsel. Fængslet er et hybridt fængsel med tre regimer i sikkerhedskategori 3 og 4 med 143 pladser i godkendt kapacitet. Nykøbing Fængsel har 60 pladser og fungerer i øjeblikket som arrestlignende pladser i sikkerhedskategori 3. Her vægtes nærvær og samarbejde højt – på lige fod med musikalske kompetencer.
Stillingen kræver ikke alene musikalske evner, men også åbenhed, ro og lyst til at møde mennesker i en sårbar livssituation. Til gengæld tilbyder stillingen en sjælden mulighed for at bruge musikken dér, hvor den virkelig kan gøre en forskel.
Arbejdstid
De ugentlige gudstjenester afholdes om torsdagen kl. 15.30-16.30 samt 17.00-18.00 på skift i henholdsvis lukket afdeling og åben afdeling. Der ud over er der månedlige gudstjenester i arrestafdelingen onsdag kl. 9.30 og kl. 11.00
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en gemmesnitlig ugentlig arbejdstid på 7 timer. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2026.
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet eller på individuel kontrakt.
Ansættelsesområdet
er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet
er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4460 Jyderup
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest den 15. februar 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe gyldig identifikation, f.eks. kørekort eller pas.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fængselspræst Mette Kruse Andersen på tlf. 72 55 22 22 / 32 22.
Om Danmarks Fængsler, Kreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire Udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Ansøgningsfrist: d. 15. februar 2026
Lokation: Jyderup Fængsel
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

