Praktikant til Planlægning i REMA 1000
Rema 1000
Du har nu en unik mulighed for at få praktisk erfaring ved at arbejde med logistik i Danmarks hurtigst voksende detailkæde.
Logistikafdelingen har ansvaret for driften af vores distributionscentre og for at levere varer til butikkerne i den ønskede mængde til den aftalte tid. Vi håndterer årligt flere end 132 mio. kasser med varer og pakker over 2 mio. paller, hvorved det stiller store krav til vores logistik.
Vi driver logistik med udgangspunkt i kunden og købmanden, hvor vi ønsker at styrke kundens oplevelse, når der handles i vores butikker og samtidigt ønsker vi at forenkle købmandens dagligdag. Derudover skal vi sikre, at vi opretholder en omkostningseffektiv drift af hele vores forsyningskæde.
Vi har gang i rigtig mange spændende projekter, som skal være med til at sikre, at vores vækstambitioner kan blive indfriet samtidigt med at vi hele tiden ønsker at forbedre og optimere vores forsyningskæde.
Om Praktikpladsen
I praktikforløbet vil du indgå i vores planlægningsafdeling, som varetager den kort- og langsigtede produktionsplanlægning af tørvarer. Samtidig har afdelingen ansvaret for styringen og overvågningen af driften via WMS-systemet. REMA 1000 Distribution har netop været gennem en centralisering af sine tørvarelagre, hvilket nu kræver nytænkning og fintuning af de eksisterende planlægningsprocesser for optimal kapacitetsudnyttelse. Din rolle vil i høj grad blive udvikling og forbedring af disse processer og dertilhørende Excel-værktøjer. Der vil være stor faglig frihed, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på planlægningsprocessen hos REMA 1000.
Som praktikant bliver du desuden en del af REMA 1000’s fælles praktikantforløb, som drives af HR. Forløbet starter med to dages grundig onboarding og ”ryste-sammen”-aktiviteter og fortsætter gennem hele praktikperioden med faste check-ins, som har fokus på læring og udvikling, trivsel, fællesskab og vidensdeling m.m. på tværs af husets praktikanter.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Forbedring og udvikling af Excel-værktøjer til kampagneplanlægning
- Procesoptimering til understøttelse og udvikling af driften
- Udarbejdelse af analyser og beslutningsmateriale til forbedring af kapacitetsudnyttelsen
- Ad hoc-opgaver
Hvem er du
- Du er kandidatstuderende f.eks. indenfor Operations & Supply Chain Analytics eller Business Intelligence
- Du arbejder analytisk og trives med store mængder af data, hvor du kan se mønstre/tendenser og præsentere dem på en let og overskuelig måde
- Du er superbruger i Excel – kendskab til VBA er et plus, men ikke et krav
- Du er løsningsorienteret og struktureret i din opgavetilgang
- Du har et godt humør, og kan samarbejde og kommunikere på tværs af organisationen
- Du er nysgerrig, god til at lytte og være sparringspartner, men du tør også at udfordre status quo og komme med egne idéer og løsningsforslag
- Du er ambitiøs, dedikeret og tager ejerskab for dine opgaver og overholder deadlines
Praktikken er planlagt i efteråret 2026, og arbejdspladsen vil være i Horsens.
Kontakt og ansøgning
Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planlægningschef, Anders Holm Larsen på telefon +45 27 79 70 89 eller Planlægger, Pernille Spangsberg på telefon +45 28 29 17 13.
Lyder ovenstående som noget for dig, og er du klar på at blive vores nye kollega i Planlægningen?
Så send ansøgning, CV og karakterer via ’Søg stillingen’ her til højre senest d. 27. februar 2026.
Vær opmærksom på at samtalerne afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at besætte stillingen før ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningsfrist: d. 27. februar 2026
Lokation: REMA Distribution
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

