Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Skarp og struktureret studentermedhjælper til Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Vil du være med til at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser i et kontor med stort fagligt engagement? Og er du samtidig analytisk stærk og har lyst til at arbejde med administrative opgaver?

Om stillingen
Dine primære opgaver består af:

  • At bistå akkrediteringsprocesser, herunder tage referater, rejsebestilling og hotelbooking
  • Understøttelse af arbejdet med vurderinger af private uddannelser, herunder research og kontakt til eksperter
  • Sagsbehandling (journalisering, udarbejdelse af høringsbreve og kontrakter)
  • Diverse administrative og praktiske opgaver, herunder håndtering af fællespostkasse

Som studentermedhjælper i Akkrediteringskontoret vil du desuden have kontakt udadtil til vores samarbejdspartnere.

Om dig
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse med minimum et år tilbage af dit studie, og er motiveret for at bidrage til sikring og udvikling af kvaliteten på de videregående uddannelser.

Vi forventer desuden, at:

  • Du er initiativrig, løsningsorienteret og selvstændig
  • Du er i stand til at bevare overblikket med øje for de væsentligste detaljer
  • Du er struktureret – også når det går stærkt
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Du har kendskab til Office-pakken, herunder Excel

Akkrediteringskontoret
I Akkrediteringskontoret arbejder vi med akkreditering for at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser. Derudover gennemfører vi en række forskellige vurderinger af private uddannelser.

Vi er et mindre kontor med 15 medarbejdere med en uformel omgangsform, højt humør og et velfungerende kollegialt fællesskab. Vi prioriterer faglig fordybelse og har en udbredt evalueringskultur, hvor tydelig forventningsafstemning og konstruktiv feedback er centrale elementer i samarbejdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi er ambitiøse og grundige i vores processer. Vi arbejder ofte i teams og udvikler i fællesskab løbende vores metoder og arbejdsgange.

Akkrediteringskontoret er en del af arbejdsfællesskabet Østre Skole tæt på stationen i Holbæk.

Skal du være med til at forme fremtiden?
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Tidemandsvej 1 i Holbæk, men der er også mulighed for at arbejde enkelte dage fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens kontor i Haraldsgade i København.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christel Sølvhjelm på telefonnummer +45 7231 8834 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores jobportal. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest tirsdag d. 17. februar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Ansøgningsfrist: d. 17. februar 2026

Afdeling: Haraldsgade 53 2100 København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Hovedkontor: Bredgade 40, 1260 København K

The Danish Ministry of Higher Education and Science is responsible for Science, Innovation and Higher Education. The Ministry handles tasks related to policies, administration, operation, coordination and interaction, etc. in and between these areas.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2968710//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT