Praktikanter til konsulentvirksomheden Pluss
Pluss
Har du lyst til at blive fagligt udfordret og styrket metodisk, analytisk og formidlingsmæssigt? Og kunne du tænke dig at blive en del af et socialt fællesskab, hvor alle kender alle, og hierarkiet er fladt? Så skal du bruge efterårssemestret sammen med os i Pluss.
Vi søger 4-6 praktikanter, som har lyst til at blive en del af et stærkt, værdidrevet og fagligt nysgerrigt fællesskab på ca. 40 konsulenter, der sammen har ambitionen om at være blandt de bedste rådgivere inden for Evaluering og analyse, Strategi og Ledelse og organisation.
Vi tilbyder et velstruktureret praktikforløb med din personlige og faglige udvikling i fokus. Med mange forskellige opgaver, et individuelt mentorforløb og et afslappet kollegialt fællesskab er der gode muligheder for at lære, udvikle sig og prøve nyt.
Stillingen
Hos os bliver du fra første dag mødt af en tro på og en tillid til dine kompetencer. Du får ansvar og bliver en del af et eller flere fleksible projektteams. Her løser du delopgaver og har direkte kontakt med vores kunder – fonde, virksomheder, civilsamfundsorganisationer samt kommuner, regioner og centraladministrationen. Du kommer til at arbejde med flere forskellige opgaver i løbet af dit praktikforløb. Opgaverne afhænger af dine kompetencer, interesser og ambitioner, ligesom de afhænger af karakteren af vores aktuelle projekter.
Dine arbejdsopgaver som praktikant vil typisk omfatte:
- Udarbejdelse af analyse- og evalueringsdesigns
- Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og analyse heraf
- Udvikling og gennemførsel af workshops
- Planlægning og deltagelse i kundemøder
- Afrapportering og rapportskrivning
- Udvikling af Pluss’ metodiske og analytiske tilgange.
Din profil
Du læser på en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for det erhvervs- eller samfundsvidenskabelige område. Men vi værdsætter faglig diversitet og er interesserede i dine kompetencer, værdier og det, der motiverer dig.
Vi lægger vægt på, at du:
- Motiveres af at skabe værdi for andre
- Er intellektuelt nysgerrig, fagligt ambitiøs og søger at lære noget nyt
- Mestrer kvantitative og/eller kvalitative metoder på højt niveau
- Er analytisk stærk og kan formidle komplekse sammenhænge
- Motiveres af at arbejde i en omskiftelig og forskelligartet hverdag med korte deadlines.
Vi tilbyder et stærkt værdidrevet og fagligt nysgerrigt fællesskab
Pluss er en konsulentvirksomhed med kontor i hhv. Aarhus og København. Hos os bliver du en del af:
- En dynamisk og ambitiøs virksomhed i vækst.
- Et stærkt fagligt fællesskab med en uformel omgangstone, der bl.a. dyrkes gennem fredagsbarer, workshops for studenter og praktikanter, fælles fredagsmorgenmad og den uformelle vidensdeling, der finder sted i de åbne kontorer, hen over frokosten.
- En virksomhed, hvor vi tilbyder alle vores praktikanter et mentorforløb med en af vores fastansatte konsulenter, der understøtter din faglige og personlige udvikling.
- En virksomhed, der fagligt spænder bredt. Vi er altid åbne over for ny viden samt nye metoder og tilgange, der kan øge kvaliteten i vores opgaveløsning og skabe endnu større værdi for vores kunder.
Her kan du læse mere om vores arbejde HER.
Det praktiske
Du får din primære tilknytning til vores kontor enten i Aarhus C eller centralt i København K i Ørstedhus, men vær indstillet på at blive inddraget i opgaver over hele landet.
Praktikforløbet er som udgangspunkt fuld tid fra 10. august 2026 til 8. januar 2027. Varigheden aftales nærmere ved samtalen. Der vil være mulighed for at kombinere praktikforløbet med eventuelle fag på studiet.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til vores praktikforløb eller Pluss, så kontakt vores praktikansvarlige: Sine Riis – [email protected] – tlf. 51 25 26 29.
Vi indkalder kandidater til samtale og besætter stillingerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Dog senest søndag d. 1. marts 2026.
Kontakt Sine Riis
Konsulent
E-mail.: [email protected]
Tlf.: 51252629
Arbejdssted
Aarhus eller København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

