Praktikant: Skov- og landskabsingeniør
Velas
Praktikant: Skov- og landskabsingeniør
Vil du være med til at skabe bæredygtige løsninger for skov og landskab? Vi søger en engageret praktikant til vores afdeling Bæredygtighed og Arealanvendelse, hvor vi arbejder med naturprojekter, skovbrug og grøn omstilling.
Hvad byder praktikforløbet på?
Som praktikant hos os får du mulighed for at arbejde med projekter inden for skov, natur, klimaprojekter, vådområder, udvikling. Derudover vil du bidrage til opgaver som kortlægning, GIS-analyser, projektplanlægning dialog med lodsejere og få indsigt i den grønne trepartsaftale og aktuelle krydsfelter. Ved siden af dine forskelligartede opgaver vil du dermed få bygget ovenpå dine faglige kompetencer fra din uddannelse. Du er selv med til at forme, hvad du gerne vil prøve kræfter med. Det er vigtigt for os, at du får konkret erfaring under dit praktikforløb, og at du oplever, at dit arbejde kan hjælpe dine kolleger i deres daglige arbejde. Du kan derfor forvente, at du bl.a. kommer til at arbejde med:
- Planlægning af skovrejsningsprojekter, herunder forberedelse af materiale til tilskud og myndighedsprocesser
- Rådgivning og formidling til lodsejere og landmænd om udtagning, naturtiltag og muligheder i Grøn Trepart
- Bidrag til udtagningskonsulenternes arbejde med f.eks. planlægning og etablering af små vådområder.
- Samarbejde med kommuner og andre aktører, f.eks. gennem facilitering af netværksmøder mellem lodsejere og kommuner
- Formidling af projekter og naturindsatser til både faglige samarbejdspartnere og lodsejere – skriftligt, mundtligt og visuelt
- Udvikling af nye rådgivningskoncepter i samarbejde med dine kollegaer
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med uddannelsen som Skov- og landskabsingeniør og skal i praktik efter sommerferien i 2026
- Har interesse for natur, skovbrug og bæredygtig arealanvendelse
- Har kendskab til GIS-værktøjer
- Er struktureret, nysgerrig og god til at samarbejde
- Har et drive og mod på at løse komplekse problemstillinger i samarbejde med dine kollegaer
- Har lyst til at bidrage til udvikling af løsninger til gavn for mange interessenter
Vi tilbyder en lærerig rejse med et godt arbejdsmiljø
I praktikperioden får du et spændende forløb med faglig sparring og mulighed for at præge dine egne projekter og opgaver samt et stærkt netværk i landbrugs- og naturbranchen. Derudover får du en smagsprøve på, hvad det vil sige at være ansat i Velas. Vi tilbyder lækker morgenmad og frokostbuffet hver dag. Derudover vil du blive inviteret til diverse sociale og faglige arrangementer i din afdeling. Du vil desuden blive en del af VelasUng – et netværk der er etableret for alle unge under 35 år på tværs af organisationen, hvor der afholdes både faglige og sociale arrangementer, og hvor der er fællesfrokoster.
Lyder det som noget for dig?
Kan du se dig selv hos os, og lyder det som en rejse, du gerne vil med på?
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Bemærk at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen, men du er også velkommen til at vedhæfte andre dokumenter - f.eks. anbefalinger, udtalelser, eksamensbeviser eller opgave- og projektbeskrivelser.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Bæredygtighed og Arealanvendelse, Anne Freund Grøftehauge på tlf. 2518 5684.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Se mere om vores rekrutteringsproces her
Om os:
Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland, centralt på Fyn, omliggende øer samt Sjælland. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
