Praktikanter til efteråret 2026
Lets Amplify ApS
Vil du have hands-on erfaring med online markedsføring? Er du drevet af nysgerrighed og en lyst til altid at blive bedre, end du var i går? Og bliver du motiveret og ikke skræmt af udfordringer?
Bliv praktikant i Amplify
Sæt skub i din karriere med et lærerigt praktikforløb
Drømmer du om et lærerigt praktikforløb, hvor du kan dygtiggøre dig inden for digital marketing - samtidig med at du får masser af konkret hands-on erfaring? Så er du måske en af vores praktikanter til efteråret 2026.
Hos Amplify bliver du en vigtig del af teamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores specialister inden for SoMe og content creation - og du får både ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dig gennem hele praktikforløbet.
Det er ikke afgørende, hvor meget erfaring du har på forhånd. Det vigtigste er, at du brænder for at skabe resultater og har lyst til at dygtiggøre dig. Vi sørger for at klæde dig godt på til din kommende karriere.
Ansøg i dag, og sæt skub i din karriere med et lærerigt praktikforløb hos Amplify.
OBS: Der er tale om studiepraktik og ikke virksomhedspraktik.
Din profil
Først og fremmest er du klar på en stejl læringskurve og at gribe bolden, når den bliver kastet i din retning. Du brænder for at få afprøvet og forbedret dine evner inden for digital markedsføring eller content creation.
Det er ligegyldigt for os, hvad du studerer – så længe dit hoved er skruet godt sammen, arbejdsmoralen er uovervindelig og ambitionsniveauet højt, så kvitterer vi med konkrete og karrierefremmende opgaver inden for dit felt.
Vi søger lige nu praktikanter til:
- Social
- Content creation
Social
Vores social-afdeling arbejder med betalt og organisk annoncering på sociale medier som Instagram, Linkedin og Facebook – her kommer du blandt andet til at arbejde med tilrettelæggelse af SoMe-kampagner samt produktion og eksekvering af contentplaner.
Content creation
Vores content-afdeling arbejder med tilrettelæggelse og produktion af video og visuelt materiale til vores kunders digitale kanaler – her kommer du blandt andet til at arbejde med skydeplaner, videoshoots og redigering.
Let’s Amplify!
Amplify er et full-service digitalt marketing bureau, dedikeret til at levere strategisk indsigt og performance, der skaber resultater for vores kunder – såvel på forskellige digitale kanaler som på forretningsniveau.
Det gør vi i samspillet mellem forskellige kanaler og afdelinger – herunder social, SEO, design og content creation.
Netop derfor hedder vi Amplify – fordi vi forstærker vores kunders forretning via en stærk tilstedeværelse i det digitale landskab.
Vi tager praktikanter seriøst og prioriterer i høj grad, at du som praktikant indgår som en integreret del af din afdeling.
Så uanset hvad der motiverer og interesserer dig, er du som praktikant i Amplify sikret hands-on erfaring inden for din felt.
Let’s Amplify!
Send din ansøgning
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at skrive til [email protected].
Praktikantstillingens varighed og start aftaler vi i fællesskab, alt efter, hvordan dit studie er skruet sammen.
Praktikantstillingen er en fuldtidsstilling og ulønnet.
Vi holder til på Havneholmen 6, København SV i store og lyse lokaler. Udover en lækker kantine-ordning kan du se frem til en lærerig hverdag med lækker kaffe, gode snacks og frisk frugt.
Department Social Lokationer Amplify
Kontakt Nicolai Vittrup CEO
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

