Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Psykiater til en unik stilling i Landsbyen Sølund. Vi søger en kollega 1–2 dage om ugen

Skanderborg Kommune



Landsbyen Sølund er Danmarks største botilbud for voksne med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Vi er et højt specialiseret tilbud med beboere fra hele landet. Der bor 210 beboere i landsbyen - omkring halvdelen af disse er i psykofarmakologisk behandling og følges ved Landsbyens psykiater. Du kan se og møde nogle af landsbyens beboere og kolleger her.

Om jobbet som psykiater i Landsbyen Sølund
Som psykiater kommer du til at varetage dine opgaver i samarbejde med forskellige faggrupper. Samarbejdskvalifikationer er derfor væsentlige i dagligdagen. Organisationen er veldrevet, men forskelligartet, med mange samarbejdsrelationer og kolleger med forskellige fagligheder.

I Landsbyen Sølund bor flere beboere med komplekse medicineringer - blandt andet beboere, der gennem årtier har fået clozapin eller antipsykotiske kombinationsbehandlinger, hvor medicinnedtrapning skal foregå gradvist og i tæt samarbejde med Boenheden.

Ansættelsen byder på spændende og udfordrende lægefaglige, psykiatrifaglige og tværfaglige opgaver som også løses på tværs af faggrupper. Vi forestiller os, at du kombinerer denne stilling med anden ansættelse og er derfor fleksibel i forhold til planlægning. Opgavens omfang er svarende til 1-2 dage om ugen og aflønnes på timeløn.

Kendskab til subspecialet er en fordel, men nysgerrighed og lyst til at samarbejde tværfagligt er nok mindst lige så vigtigt for at kunne udfylde rollen. Der kan laves en introduktion til opgaverne og dagligdagen i en overgangsperiode ved tidligere psykiater

Om din hverdag i Landsbyen Sølund
Landsbyen Sølund har en meget unik organisering af sundhedsområdet.

Du får din base på Landsbyen Sølunds Sundhedsgang, hvor du fysisk sidder sammen med Sølunds 2 praktiserende læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og sekretærer. Specialtandplejen har desuden til huse på Sundhedsgangen. Beboerne har deres dagligdag i 13 boenheder i kombination med forskellige aktivitetstilbud i løbet af dagen. Du kommer dagligt på besøg i boenhederne, hvor du på tilsyn vurderer den enkelte beboers tilstand, og i samarbejde med overvejende pædagogisk personale forsøger at kortlægge trivsel over de seneste måneder for så at træffe beslutning om eventuelle behandlingstiltag i samarbejde med værger.

Diagnosticering og behandling varetages i tæt samarbejde med personale i beboerens Boenhed, praktiserende læger og sygeplejersker. Beboerne har komplekse vanskeligheder og behov, og psykiaterens opgave er ofte at samle trådene og sikre tilstrækkelig somatisk udredning før, der tages beslutning om en eventuel behandling. Desuden er løbende nedtrappende indsatser væsentlige for at beboernes trivsel tilgodeses så godt som muligt. Samtidig fungerer du som psykiatrisk konsulent, og understøtter det pædagogiske personale i forståelse af psykiatriske problemstillinger og psykofarmakologisk behandling.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om Landsbyen Sølund kan du finde os her.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte Leder af Landsbyen Sølund Anne-Marie Kruse på telefon 51 62 68 40.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.
Ansættelsesprocessen vil foregå løbende.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Ansøgningsfrist:
1. juli 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdstid:
Deltid

Stillingsbetegnelse:
Speciallæge

Kontakt:
Leder Anne-Marie Kruse
Tlf. 51 62 68 40

Arbejdssted:
Landsbyen Sølund

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skanderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skanderborg Kommune

Hovedkontor: Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

Skanderborg Kommune ligger i Østjylland mellem Aarhus og Silkeborg og er kendt for sine naturskønne omgivelser med søer, skove og stærke lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på samarbejde, faglighed og fællesskab.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3028704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT