Studiejob: AI-konsulent
Cand
Har du interesse for AI og lyst til at arbejde med, hvordan teknologien kan skabe reel værdi i en virksomhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af en organisation, der er i gang med at tage de første skridt på deres AI-rejse.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en nysgerrig og initiativrig studentermedhjælper, der kan hjælpe med at identificere, udvikle og implementere AI-løsninger i praksis.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Du vil få en central rolle i at undersøge og udvikle, hvordan AI kan bruges i organisationen. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Identificere arbejdsgange, hvor AI kan skabe værdi og tidsbesparelser
- Kortlægge processer og beskrive, hvordan AI kan integreres i eksisterende workflows
- Udvikle og beskrive løsningsmodeller med fokus på automatisering, opsummering og beslutningsstøtte
- Undersøge og udvælge relevante AI-værktøjer
- Opsætte og teste simple AI-løsninger eller AI-agenter i pilotprojekter
- Sparre med ekstern samarbejdspartner omkring AI-implementering
- Omsætte data fra fx salg, marketing og interne processer til konkrete indsigter
- Bidrage til implementering og forankring af AI-løsninger i organisationen
Du vil få mulighed for at arbejde både strategisk og hands-on med AI og være med til at præge, hvordan teknologien bliver anvendt i praksis.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har stor interesse for AI og nye teknologier
- Er nysgerrig, struktureret og praktisk orienteret
- Har lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Er god til at formidle komplekse emner på en simpel måde
- Trives i et socialt arbejdsmiljø og gerne vil være fysisk til stede på arbejdspladsen
Det er en fordel, hvis du har erfaring med AI-værktøjer, programmering eller dataanalyse, men det vigtigste er din motivation og evne til at omsætte idéer til praksis.
Virksomheden
Virksomheden er en B2B-aktør med base i Nørresundby, der arbejder med at udvikle og levere løsninger, som gør kommunikation og information mere visuel og tilgængelig i organisationer. De hjælper kunder med alt fra fysiske løsninger som skilte og tavler til digitale og audiovisuelle værktøjer, der understøtter struktur, overblik og formidling i hverdagen.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

