Danmarks Lærerforening søger jurastuderende til arbejdsskade- og erstatningsret
Danmarks Lærerforening
Juridisk afdeling i Danmarks Lærerforening søger en jurastuderende, som er interesseret i at arbejde for foreningens medlemmer og har lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en politisk organisation.
Vi søger en jurastuderende til en spændende og studierelevant stilling tilknyttet vores arbejdsskadeteam og vores advokatfunktion, der er en del af den juridiske afdeling i Danmarks Lærerforening. Som studentermedarbejder får du engagerede kollegaer, der rådgiver foreningens medlemmer i forhold til deres arbejdsskadesager og rejser krav efter erstatningsansvarsloven.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Hjælpe med vurdering af et eventuelt erstatningsansvar efter erstatningsansvarsloven i arbejdsskadesager.
- Hjælpe med erstatningssager, herunder indhente oplysninger fra skadevolder, skadelidte og arbejdsgiver.
- Hjælpe med at lave erstatningsopgørelser og anmelde erstatningssager til Erstatningsnævnet samt gøre krav gældende overfor forsikringsselskaber og arbejdsgivere.
- Vejlede medlemmerne om, hvordan arbejdsskadesagerne bliver anmeldt og oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
- Hjælpe med retssager, herunder ekstrakter og materialesamlinger.
- Lave kildesøgninger - finde domme, principafgørelser, lovforarbejder mv. samt lave interne nyhedsbreve.
- Udarbejde notater om konkrete juridiske problemstillinger inden for arbejdsskadesikrings- og erstatningsansvarsloven.
- Hjælpe til med praktiske opgaver som at oprette sager, søge aktindsigt, sortere akter og journalisere.
Du skal kunne lide at arbejde med tal og have bestået 1. år af din bachelor og have mindst 1½ år tilbage af dit studie før du bliver kandidat. Du skal også kunne lide at tale med vores medlemmer og vores lokale kredse med videre.
Vi tilbyder
Du vil få et udfordrende job med en høj grad af selvstændighed, samtidig med at du får en advokat eller en arbejdsskadekonsulent som supervisor og sparringspartner.
Du vil få et studiejob, hvor vi tager hensyn til, at du også skal passe dit studie med gode resultater.
Vilkår
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer og vi er fleksible, ikke mindst op til eksamener. Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønnen fastsættes ud fra det kommunale lønsystem. Timelønssatser for studentermedarbejdere er p.t. 173,63 kr. i timen, hvis du ikke er bachelor, og 181,90 kr. i timen, hvis du er bachelor. Hertil kommer et betalt PFA pensionsbidrag på 10,28%.
Arbejdsstedet er Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K.
Stillingen ønskes besat den 3. august 2026. Vi er dog fleksibel i forhold til opstartstidspunktet.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte faglig leder og advokat, Palle Møller Sørensen, på tlf. 2834 2315 eller jurastuderende Michell Kjergaard, på tlf. 2892 0028.
Send din ansøgning og dit CV samt en udskrift af dine karakterer og dokumentation for eventuelt bestået bacheloruddannelse senest tirsdag den 23. juni 2026 kl. 12.00.
Vi vil holde ansættelsessamtaler fredag den 26. juni 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgningsfrist: d. 23. juni 2026
Afdeling: Vandkunsten 12 1467 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

