Er du stærk på marketing, data og systemer?
Komponent - Kommunernes udviklingscenter f.m.b.a
Bliv studentermedhjælper hos Komponent
Vil du have et studiejob, hvor du både arbejder med kommunikation, marketing, data og digitale værktøjer, og hvor du får lov til at nørde tekniske løsninger, der letter arbejdet og styrker forretningen?
Hos Komponent søger vi en studentermedhjælper til vores kommunikations- og marketingteam. Stillingen er på ca. 10–15 timer om ugen og passer til dig, der er nysgerrig på hvordan marketing, systemer og data spiller sammen i praksis.
Velkommen til teamet
Du bliver en del af vores kommunikations- og marketingteam på 4 kollegaer, hvor vi arbejder med den daglige drift og udvikling af vores indsatser.
Vi arbejder med content, kampagner, nyhedsbreve, websites, data og digitale værktøjer og hjælper også kollegaer på tværs af organisationen. Stemningen og tonen er uformel, og vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og få tingene til at fungere i praksis.
Hvad du kommer til at lave
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af vores team, især når det handler om at få marketing, systemer og data til at hænge bedre sammen.
Tekniske og digitale opgaver
Du hjælper med at få vores marketing- og støttesystemer til at fungere optimalt. Det kan fx være opsætning af formularer, sikre at tracking sker korrekt eller sørge for, at vores forskellige systemer kan tale med hinanden. Nogle gange skal du også teste, fejlfinde og finde på løsninger.
Data og analyse
Du arbejder med data og hjælper med at skabe overblik over, hvad der virker i vores indsatser, og hvor der er potentiale for at gøre noget smartere.
Løbende marketingopgaver
Du bidrager til content som fx videoproduktion, nyhedsbreve, kampagner og indhold, hvor det giver mening.
Opgaverne varierer fra uge til uge. Nogle er konkrete og lige til at gå til. Andre kræver, at du undersøger tingene lidt nærmere og finder en løsning undervejs. Du kommer ikke til at stå alene, men det er vigtigt, at du har lyst til selv at tage fat og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har en god grundlæggende forståelse, har lyst til at lære og er nysgerrig på, hvordan du får tingene til at hænge sammen.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for digital marketing, it eller kommunikation og har mindst to år tilbage af dit studie.
- Har interesse for, hvordan marketing, data og digitale værktøjer spiller sammen i praksis.
- Er teknisk stærk og har mod på at søge efter svaret andetsteds, når din egen viden ikke er nok.
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt, også når du ikke kender løsningen på forhånd.
- Arbejder selvstændigt og har mod på at tage fat på opgaver og finde ud af tingene undervejs.
- Trives med variation og kan lide, at opgaverne ikke altid er ens fra uge til uge.
- Skriver et flydende og let dansk uden stave- og kommafejl.
Hvis du har erfaring med fx nyhedsbreve, websites, custom GPTs, analyseværktøjer eller marketingplatforme (Excel, Power BI, GA4, Piwik PRO eller lignende), er det et plus – men det er absolut ikke et krav.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Komponent – kommunernes udviklingscenter med base i KL-huset i København, tæt på metro og bus. Du kommer til at sidde i vores kommunikations- og marketingteam. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og glæder os til at få dig med på holdet.
I København er vi omkring 60 kollegaer ud af Komponents 100 ansatte. Vi har et uformelt miljø med høj faglighed og fokus på at skabe værdi for kommunerne. Der er en god stemning i hverdagen og plads til både faglig sparring og grin undervejs.
Du bliver også en del af vores studenternetværk med 9 andre studerende, som løser opgaver på tværs af organisationen.
Det praktiske
Stillingen er på 10-15 timer om ugen, og dine arbejdsdage tilrettelægges, så det passer med dit studie.
Vi håber, du kan starte til august 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Louise Thinesen Bendtsen på T: 4054 2114.
Vil du arbejde hos os?
Så send os en kort ansøgning snarest, senest den 14. juni. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette profil.
Vi glæder til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 14. juni 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Komponent - Kommunernes udviklingscenter f.m.b.a

