Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag: Vil du være med til at gøre matematik levende på Boesagerskolen?

Egedal Kommune



Vi søger ambitiøse matematiklærere til vores indskoling på Boesagerskolen. Vi søger uddannede lærere, der brænder for børns læring og trivsel, og som vil være en del af et stærkt professionelt fællesskab.

I indskolingen lægges grundstenen til børnenes matematiske tankegang. Vi leder derfor efter dig, som brænder for at gøre matematikken konkret, legende og vedkommende. Hos os skal matematik ikke bare være opgaver i en bog. Vi vil gerne:

  • Gøre matematikken levende: Tage matematikken ud i skolegården, bruge it-værktøjer kreativt og lade eleverne undersøge matematikken i deres egen hverdag?
  • Se potentialet i alle: Stilladsere undervisningen, så både den usikre elev og det lille talent bliver udfordret og begejstret.
  • Turde eksperimentere: Have lyst til at udvikle nye metoder sammen med dine kolleger i et professionelt læringsfællesskab.

Stillingen generelt:
Vi er meget optaget af at finde det rette match, og derfor er vi fleksible i den endelige fagkombination. Men har du mod på Idræt, Natur og teknologi eller evt. Håndværk og design vil det være fantastisk, men også engelsk, billedkunst, historie, kristendom og svømning kan være i spil. Så vi vil gerne høre fra dig, hvis du har matematik i kombination med andre fagområder.

Bliv en del af en skole med en vision
På Boesagerskolen vil vi være med til at forandre verden. Vi er i gang med en spændende proces, hvor vi arbejder under overskriften ”Aktivt medborgerskab”. For os betyder det, at skolen ikke bare er et sted, man går hen – det skal være en skole, man selv er med til at skabe.

Vi ønsker, at vores elever vokser op og udvikler sig som aktive deltagere i et demokratisk samfund. Det gør vi ved at give eleverne en stemme. Vi arbejder målrettet med at inddrage børnene i beslutninger, der vedrører deres hverdag og læring.

Vi leder efter dig, der har lyst til at være med til at videreudvikle og forme hverdagen på skolen sammen med os og børnene. En hverdag, hvor den demokratisk dannelse, fællesskab og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder:

  • Fantastiske elever: Forventningsfulde, sjove og vidensbegærlige børn.
  • Stærkt samarbejde: Kompetente og ambitiøse kolleger i velfungerende årgangsteams med fast ugentligt møde, hvor vi sparrer og hjælper hinanden.
  • To-voksne ordning: Co-teaching timer, hvor lærere og pædagoger samarbejder tæt om klassens trivsel og læring. Der er minimum 16 to-voksen- lektioner om ugen i indskolingen
  • Plads til udvikling: En arbejdsplads hvor vi tør begå fejl, justere og se muligheder sammen.
  • Gode rammer: Som skole i Egedal Kommune har vi et stærkt grundlag med max 26 undervisningslektioner og 8 timers individuel forberedelse ugentligt.
  • Faglig sparring fra dag 1: En mentorordning med vores vejledere, som sikrer, at du bliver hjulpet godt ind i fællesskabet og dine nye opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en dygtig relationsbygger: Du har et øje for både de velfungerende og for de udfordrede elever.
  • Er tydelig i din klasseledelse: Du sætter både faglighed og trivsel højt, samtidig med at du kan blive begejstret sammen med eleverne.
  • Samarbejde: Du bidrager aktivt i samarbejde med både lærere og pædagoger, samt til fællesskabet på skolen.
  • Trives i en hverdag med fremdrift: Du ser nye udfordringer som en mulighed for at lære og bliver ikke slået ud af kurs, hvis planerne ændrer sig.
  • Er fagligt velfunderet og personligt stærk: Du hviler i din lærerrolle, hvilket giver dig overskuddet til at være den trygge voksne for eleverne, selv når bølgerne går højt.
  • Har modet til at fejle sammen med os: Vi er en skole med højt til loftet, vi ser flere muligheder end begrænsninger. Det kræver, at også du har lyst til og tør at kaste dig ud i det ukendte sammen med os. At du med din energi, viden og ideer vil bidrage til udviklingen i hverdagen og fremtiden.

Interesseret?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, dit CV og relevante bilag hurtigst muligt og senest den 26. juni 2026.

Vi søger kolleger med ansættelse snarest muligt eller efter aftale ved det nye skoleårs start.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsledere for indskolingen Jeanette Sørensen 72599019 eller Lotte Aagaard 72599006.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Boesagerskolen

Ansøgningsfrist: 26 June 2026

Placering: Flodvej 89, 2765, Smørum, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3042908//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT