Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Beierholm Bæredygtighed i Søborg

Beierholm



Studentermedhjælper til Beierholm Bæredygtighed i Søborg
Er du studerende og drømmer du om at tilegne dig værdifulde værktøjer og erfaring inden for ESG-området? Så har du lige nu en unik mulighed for at kickstarte din karriere inden for bæredygtighedsrådgivning! I Beierholm Bæredygtighed søger vi en engageret studentermedhjælper, der brænder for at assistere og supportere vores dygtige ESG-konsulenter i en travl hverdag.

Opbyg dine kompetencer inden for ESG
I Beierholm Bæredygtighed arbejder vi hver dag for at gøre det komplekse enkelt og hjælpe virksomheder på deres bæredygtige rejse. Teamet er placeret på tre kontorer; Søborg, Aarhus og Aalborg, men rådgiver kunder rundt i hele landet. Du vil blive en del af et vækstområde, der navigerer i nye myndighedskrav, EU-direktiver og rapporteringsprincipper. Selvom lovgivningen primært rammer store virksomheder, bevæger kravene sig hurtigt ned til SMV’erne som en del af store virksomheders værdikæder. Derfor spiller Beierholm Bæredygtighed en central rolle i at levere skræddersyet rådgivning, der både matcher kundens behov og overholder gældende lovgivning.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du vil blive introduceret til arbejdet med ESG og får mulighed for at udvikle dig i et miljø præget af samarbejde, faglighed og ansvar.

Dine arbejdsområder vil inkludere:

  • Støtte rådgiverne i deres arbejde med ESG-rapportering for kunderne, herunder bl.a. dokumentation, dataindsamling, analyse og rapportering.
  • Efter vejledning fra rådgiveren, bidrage til udvikling af kundernes bæredygtighedsstrategier, KPI’er og roadmaps; f.eks. SBTi.
  • Assistere med forberedelserne til kundebesøg, herunder hjælp til fremlæggelser og andet materiale
  • Hjælpe med udarbejdelse og præsentation af bæredygtighedsrapporter
  • Deltage i løbende koncept- og produktudvikling i teamet
  • Udføre opfølgning på opgaver
  • Varetage administrative og ad-hoc opgaver, herunder bidrage til markedsføring og kampagner.

Er du studerende med en faglig nysgerrighed?
Vi søger en studerende, der er struktureret, omhyggelig og elsker at have overblikket. En studerende der er proaktiv, pligtopfyldende og har en analytisk tilgang til opgaver. Du motiveres af at påtage dig ansvar og følge alle opgaver helt til dørs - store som små. I tillæg hertil kommer du med gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt. Hos os værdsætter vi hinandens bidrag, og det er vigtigt, at du ikke er bange for at komme med input, og at du tør tage selvstændige beslutninger, for at sikre den bedste opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du er i gang med det sidste år af din bacheloruddannelse og skal til at påbegynde en relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du allerede har stiftet bekendtskab med ESG-området gennem dit studie eller i et relevant studiejob, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, motiveret og har lyst til at lære mere om ESG.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en spændende studierelevant stilling, og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder, sommerferie, mv. Herudover tilbyder vi rammer, du kommer til at vokse i som studentermedhjælper og som menneske. I Beierholm Bæredygtighed kan du sikre dig et spændende studiejob i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at være kåret som Danmarks bedste arbejdsplads (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance.

Ansøgning
Vi vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning. Går du videre i processen, kan du forvente at skulle igennem flere steps, herunder en kortere indledende snak over Teams samt mulighed for en efterfølgende samtale med ansættende leder. Som del af processen bruger vi personprofiler og problemløsningstest, alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Hovedstaden, København

Ansættelsesform: Tidsbegrænset

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beierholm



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beierholm

Hovedkontor: Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3046249//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT