Administrativ koordinator
CONCITO
Er du struktureret, serviceminded og glad for en hverdag med mange forskellige opgaver? Så kom med ombord hos CONCITO. Job i CONCITO 22. maj 2026 Ansøgningsfrist 7. juni 2026 Hos CONCITO arbejder vi hver dag for at understøtte den grønne omstilling. Vi søger en administrativ koordinator, der har lyst til at blive en central del af vores Sekretariatsteam og være med til at skabe struktur, flow og god energi omkring både små og store opgaver.
Du bliver en del af et engageret team med dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor samarbejde, tillid og godt humør fylder meget i hverdagen. Her er to dage ikke ens – og det er præcis det, du trives i.
Hvad skal du lave?
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen og det grønne hus i Læderstræde 20. Din hverdag kommer blandt andet til at handle om at:
- Holde styr på detaljerne: Du koordinerer interne møder og events og hjælper med at få kalender, logistik og praktiske opgaver til at gå op
- Være organisationens go-to person: Du håndterer medlemsadministration, vores info-postkasse og hjælper kolleger med stort og småt i hverdagen
- Få hverdagen til at fungere: Du står for bestilling af kontorartikler, IT-udstyr, frugtordning og administrative opgaver omkring kontoret
- Holde vores platforme opdaterede: Du hjælper med løbende indholdsopdatering af hjemmesiden
- Gøre arbejdsgange smartere: Du bidrager til at optimere administrative processer og skabe gode løsninger i samarbejde med teamet
- Understøtte ledelsen: Du hjælper med ad hoc-opgaver og koordinering, når behovet opstår
Hvem er du?
Måske kommer du fra en klassisk administrativ baggrund, eller måske har du fået erfaring på andre måder. Det vigtigste er, at du trives med ansvar, struktur og samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- Har en administrativ uddannelse eller anden relevant erfaring
- Arbejder struktureret og proaktivt – og både kan lide detaljerne og bevare overblikket
- Er serviceminded, selvkørende og god til at følge opgaver helt til dørs
- Trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter, og hvor du ofte skal jonglere flere ting på én gang
- Er samarbejdsorienteret, og bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning
- Er fortrolig med Office-pakken – særligt Outlook, Word og Excel
- Skriver og taler flydende dansk og har gode engelskkundskaber
Hvorfor vælge os?
I CONCITO bliver du en del af en organisation med høje ambitioner for den grønne omstilling – men også med stor opmærksomhed på trivsel, samarbejde og fleksibilitet i hverdagen.
Vi tilbyder blandt andet:
- Stor indflydelse på din arbejdsdag: Du får mulighed for selv at præge planlægningen af dine opgaver
- Et uformelt arbejdsmiljø: Vi møder hinanden med tillid, respekt og en ambition om at spille hinanden gode
- Balance i hverdagen: Fleksible arbejdstider og fokus på, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen
Vi har et godt fællesskab på tværs af organisationen med blandt andet fælles vegansk frokostordning, faglige oplæg, personaledage, sommerfest og julefrokost – og en hverdag, hvor der også skal være plads til grin og gode relationer.
Stillingen er på 30 timer om ugen, arbejdstiden aftales nærmere.
Du referer i det daglige til administrations- og økonomichef Lone Frederiksen.
Praktisk information
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler løbende, med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning og CV sendes til [email protected]. Mailen gives titlen ”Administrativ koordinator”.
Spørgsmål til stillingen kan stilles til Carina Stigborg på telefon 22208466 eller mail [email protected].
Arbejdspladsen er i CONCITOs sekretariat, Læderstræde 20, 1201 København K, som er et kontorfællesskab med andre organisationer, der også arbejder for klima og miljø.
CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vores feriepolitik tager hensyn til medarbejderes kulturelle og religiøse højtider.
Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. Gennem videnskabelige og vidensbaserede analyser og information er målet at vise, hvordan det er muligt at skabe et klimaneutralt og klimarobust samfund. CONCITO betyder "jeg sætter i gang" på latin, og det er netop det, Danmarks første grønne tænketank ønsker at gøre på klimaområdet.
Kontakt Carina Stigborg
HR koordinator Kontaktoplysninger
Læderstræde 20
1201 København
Danmark
[email protected] Danmarks grønne tænketank
Den grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af samfundet - politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling i Danmark og internationalt.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

