Studentermedhjælper til Finans
Boligselskabet Sjælland
Trives du med at skabe orden i data og arbejdsgange? Har du et højt humør, og går du til rutineopgaver med god energi? Så er der gode chancer for, at det er dig, vi søger til vores finansteam.
Boligselskabet Sjælland søger en motiveret og detaljeorienteret studentermedhjælper til vores finansteam. Stillingen er til dig, der trives med systematik og som motiveres af at skabe orden i data og arbejdsgange. Opgaverne er i høj grad manuelle og repetitive, men samtidig helt afgørende for, at vi kan udvikle, optimere og automatisere vores processer og få mere værdi ud af vores systemer.
Du bliver en del af et team, der består af 5 medarbejdere, som arbejder målrettet mod at effektivisere og automatisere arbejdsgangene i vores finansteam, for at opretholde et professionelt bogholderi. I teamet lægger vi stor vægt på samarbejde, humor og godt humør.
Det er vigtigt for os, at din studietid og arbejdstid skal passe sammen. Derfor tilbyder vi fleksibilitet og tillid til din arbejdstilrettelæggelse.
ET FLEKSIBELT STED, HVOR DU KAN UDVIKLE DIG
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at forbedre kvaliteten af vores data og skabe et stærkere fundament for mere effektive arbejdsprocesser i finansteamet.
Arbejdet består blandt andet i oprydning, strukturering og vedligeholdelse af data på tværs af systemer. Opgaverne vil til tider være rutineprægede og kræver tålmodighed og fokus på detaljen, men de er essentielle for, at vi kan arbejde mere effektivt og videreudvikle vores processer og digitale løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med en uddannelse indenfor økonomi, administration eller måske it
- er arbejdsom og har øjnene på bolden
- kunne have lyst til at arbejde flere timer ugentligt hen over sommerferieperioden
- kan indgå socialt i et team
HOS OS FÅR DU MERE END BARE ET JOB
Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og smittende godt humør – i en organisation, hvor ordentlighed, samarbejde og trivsel er i fokus. Vi sørger for, at du får en god start. Med et grundigt onboardingforløb bliver du klædt på til både opgaverne og vores organisation. Du får rig mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på opgaveløsningen. Her får du en arbejdsdag med mening – hvor du gør en reel forskel og er med til at skabe trygge, attraktive hjem for mange mennesker.
Vi tilbyder ordentlige vilkår og goder, der gør hverdagen lettere:
- Deltidsansættelse på ca.15 timer om ugen
- Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK
- Fri 1. maj, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfart – med løn
- Gratis frugt og adgang til medarbejderrabatordning gennem LogBuy, der giver rabat på alt fra elektronik og oplevelser til rejser og dagligvarer
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt
- Fra 2027 er vi en arbejdsplads med røg- og nikotinfri arbejdstid. Vi arbejder allerede nu med en god overgang for medarbejderne, så alle bliver støttet i forandringen.
REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send din motiverede ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt – vi gennemgår ansøgninger løbende.
Ansøgningsfristen er den 22. juni. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Sara Larsen på 24 22 15 43.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

