Vi søger en studentermedhjælper til arbejdet med udbud i Region Midtjylland (stud.merc.jur.)
Region Midtjylland
Jobbet er tiltænkt 10-15 timer pr. uge med fleksible arbejdstider, som vi tilpasser efter dit studie.
Kunne du tænke dig at få praktisk erfaring med udbudsret og dykke ned i alt fra kravspecifikationer til besparelsesberegninger til gavn for både personale og patienter såvel som dit CV?
Så har du nu en unik mulighed for at arbejde med alle typer af udbud inkl. EU-udbud på mange forskellige produkter og tjenesteydelser. Søg jobbet og vær med til at sikre, at der bliver indkøbt de varer og det udstyr, som er nødvendige for et solidt sundhedsvæsen.
Dine opgaver
Dine opgaver kan variere, og typen af opgaver vil i høj grad afhænge af dine kompetencer og interesser. Hos os er du ikke "bare" studentermedhjælperen men vil få en vigtig rolle i vores team bestående af Category Managers, Category Controllers og udbudsjurister med solid erfaring inden for udbud og indkøbsprojekter. Vi står klar til at hjælpe dig og vil klæde dig godt på til at kunne løse dine opgaver. I takt med at du opbygger din erfaring hos os, vil vi øge kompleksiteten af dine opgaver, så du får mulighed for at udfordre dig selv i det omfang, du har lyst og ambitioner til.
Du vil komme til at bistå dine kollegaer med forskelligartede opgaver inden for alle de processer, som foregår ved gennemførsel af udbud: Markedsdialoger, tilbudslister, kravspecifikationer, evalueringsprocessen, besparelsesberegninger/TCO, implementeringer mv. Dine opgaver vil også bestå af diverse administrative og praktiske opgaver, som der også er i forbindelse med udbud.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du som minimum er i gang med tredje år af din bachelor på en relevant videregående uddannelse - gerne som Cand.merc.jur/Cand.merc. Det er en fordel, hvis du har interesse for udbudsret.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde og skabe resultater sammen med andre. Du arbejder selvstændigt og struktureret og sætter en ære i altid at levere god kvalitet. Du har en høj arbejdsmoral og løser opgaver til den aftalte tid, og du kommer selv med gode idéer og løsningsforslag.
Hvem er vi?
Du vil blive en del af vores sektion Strategisk Indkøb, som hører under Indkøb & Medicoteknik, der er den regionale fællesfunktion inden for både indkøb, logistik, medicoteknik og bæredygtighed i Region Midtjylland.
Vi er 50 medarbejdere i vores sektion, som har ansvaret for indgåelse af indkøbsaftaler, udbud og kontraktindgåelse, reklamationer, erstatningsvarer samt løbende kontraktstyring i hele Region Midtjylland. Derudover har vi fokus på bæredygtighed, bl.a. ved at vi gennem strategiske indkøb bidrager til et mere ressourcebevidst forbrug, større genanvendelse (flytte engangsprodukter til flergangsprodukter) samt reducerede miljø- og klimabelastninger i regionen.
Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads, og vi har et udvalg, der løbende arrangerer forskellige sociale aktiviteter.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen følger overenskomsten og er afhængig af uddannelsesniveau.
Ugentligt timetal: 10-15 (der vil være mulighed for fleksibilitet, når det er aktuelt, fx ifm. konkrete arbejdsopgaver, eksamen og lign.). Det endelige (faste) timeantal aftales inden ansættelsen.
Starttidspunkt aftales nærmere.
Ansættelsen er et studiejob og ophører uden yderlige varsel på det tidspunkt, hvor du ikke længere er indskrevet ved en uddannelsesinstitution.
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.
Ansættelsen sker med reference til områdeleder Jacob Prange.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
- Områdeleder Jacob Prange
Mail: [email protected] / Tlf. 2497 6018 - Nuværende studentermedhjælper Jeppe Gregersen Askhim
Mail: [email protected] / Tlf. 2461 9491
Der vil løbende blive afholdt samtaler. Det vil kunne forekomme, at der indkaldes med meget kort varsel.
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Kopi af opnået eksamensbevis eller karakterblad bedes vedlægges.
Vælg det anførte link for at søge jobbet.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag d. 22. juni 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 200 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:
- Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
- Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
- Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Indkøb & Medicoteknik
Ansøgningsfrist: 22 June 2026
Placering: Olof Palmes Allé, 15, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

