Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariat i Personaleteamet på Dragør Rådhus

Dragør Kommune



Vil du starte din karriere inden for løn og personaleadministration i en kommune, hvor du får ansvar, læring og dygtige kollegaer omkring dig?
Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i Personaleteamet i Dragør Kommune.

Vi søger en engageret og nysgerrig administrativ medarbejder til et barselsvikariat på løn- og personaleområdet. Stillingen er særligt relevant for dig, der er nyuddannet eller står i begyndelsen af din karriere og ønsker at opbygge solide kompetencer inden for Løn- og personaleadministration.

Du bliver en del af et velfungerende team med erfarne og hjælpsomme kollegaer, som prioriterer faglig sparring, samarbejde og høj service over for kommunens ledere og medarbejdere.

Stillingen er på 33 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026. Barselsvikariatet forventes at vare 12 måneder.Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen.

Om jobbet
Som administrativ medarbejder i Personaleteamet bliver du en del af den daglige drift på løn- og personaleområdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, som sikrer dig en grundig introduktion til opgaverne og den kommunale virkelighed.

Hverdagen er varieret, og du vil få en bred berøringsflade med både ledere og medarbejdere i organisationen. Du kommer blandt andet til at bistå med personaleadministrative opgaver i forbindelse med ansættelser, lønforhold og generel sagsbehandling. Derudover vil du arbejde med administrative processer, indberetninger, opfølgning og forskellige former for dokumentation og rapportering.Du vil gradvist få mere ansvar i takt med, at du opbygger erfaring og kendskab til området. Det vigtigste er derfor ikke, at du kan det hele fra første dag, men at du har lyst til at lære og udvikle dig.

Om dig
Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller står i begyndelsen af din karriere og har interesse for løn- og personaleadministration. Måske har du en administrativ uddannelse eller en anden relevant uddannelsesbaggrund.

Du arbejder struktureret og trives med at skabe overblik over dine opgaver. Samtidig er du nysgerrig, tager ansvar for din egen læring og har mod på at kaste dig ud i opgaver, hvor du ikke nødvendigvis kender svaret på forhånd.

Du sætter pris på samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet i teamet. Derudover møder du ledere og medarbejdere med en serviceminded og professionel tilgang, uanset om kontakten foregår personligt, på telefon eller via mail.Erfaring med kommunale løn- og personalesystemer eller kendskab til overenskomster er en fordel, men ikke en forudsætning. Vi sørger for en grundig oplæring, så du kan udvikle de nødvendige kompetencer hos os.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og opbygge erfaring inden for HR- og personaleadministration i en kommunal organisation.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at man lærer bedst gennem samarbejde, ansvar og sparring med erfarne kollegaer.

Vi arbejder løbende med at udvikle og effektivisere vores processer, og du får mulighed for at bidrage med nye perspektiver og idéer.Din daglige arbejdsplads er Dragør Kommunes rådhus, hvor den administrative organisation er samlet. Der er gratis parkering og gode transportmuligheder til rådhuset.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL (Kommunernes Landsforening) og HK.

Løn: 26.500 – 28.100 kr. pr. måned afhængigt af erfaring og kompetencer. Hertil kommer pension på 17 %.Lønfastsættelsen sker efter objektive og kønsneutrale kriterier.

Vil du vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for HR- og Personaleteamet Thomas Sørensen på telefon 32 89 01 58 eller på mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Mandag den 18. juni 2026. Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 22. juni 2026.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Personalekonsulent

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 33 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune

Tiltrædelse
1. september 2026

Ansøgningsfrist
18. juni 2026

Kontaktperson
HR-afdelingsleder Thomas Sørensen på 32 89 01 58 eller mail [email protected]

Uddannelse
Administration

Arbejdsområde
Lønadministration

Tiltrædelse:
1. september 2026

Arbejdssted:
Dragør Kommune

Ansættelsesforhold:
Deltid

Kontakt:
Thomas Sørensen
Tlf. 32 89 01 58

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dragør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dragør Kommune

Hovedkontor: Kirkevej 7, 2791 Dragør

Dragør er et traditionsrigt og velbevaret bysamfund. Mere end 13.000 borgere og masser af turister nyder godt af vores enestående havnemiljø og naturområder langs kysten. I Dragør Kommune er det vores daglige mål at sikre borgerne den bedste service.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3056135//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT