Lillebæltskolens SFO søger pædagog
Middelfart Kommune
Vil du være med til at styrke børns trivsel og deltagelse i fællesskabet – og har du hjertet på rette sted? Så har du nu muligheden for at blive en del af Lillebæltskolen, hvor vi søger en pædagog til primært at arbejde med børn i SFO’en.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med pædagoger, lærere og forældre.
Du skal kunne indgå i et udviklende samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling og læring.
Hos Lillebæltskolens SFO bliver du en del af et engageret og fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi tilbyder en arbejdsplads med stærke værdier, høj faglighed og mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag.
Du vil blive en del af udviklingsprojektet FIFA (Flere med i fællesskaber på almenområdet).
Lillebæltskolens værdier bygger på trivsel, læring, ansvar og samarbejde.
Lillebæltskolen ligger i Middelfart og er en velfungerende skole med ca. 510 elever fra 0.-9. kl. og en SFO med ca. 170 børn og pt. 43 børn i Tidlig SFO.
SFO’en og skolen har gode fysiske rammer, store grønne udenomsarealer og ligger i naturskønne omgivelser tæt på Lillebælt, men i et bynært miljø.
På Lillebæltskolen arbejder vi ud fra vores fælleskommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger,” hvor vi lægger vægt på chancelighed, helhjertede dage.
Det er helt essentielt, at du kan se dig selv arbejde ud fra Middelfarts fælleskommunale børnesyn, som bygger på følgende udsagn:
Børn lærer og trives i fællesskaber
Børn er mere ens end forskellige
Børn er ikke problemet – de viser problemet
Børn gør, hvad de kan; det er de voksne, der kan gøre noget anderledes
Vi tilbyder dig:
- En skole med glade og nysgerrige børn, hvor trivsel og læring går hånd i hånd
- Et fagligt stærkt og positivt personale, der arbejder tæt sammen i teams
- Et arbejdsmiljø med plads til humor, energi og engagement
- En aktiv og samarbejdende forældrekreds
- En varieret hverdag med faglige udfordringer og mulighed for udvikling
- Gode fysiske rammer i naturskønne omgivelser tæt på Lillebælt
- Et stærkt fokus på fællesskab og deltagelse – vi arbejder ud fra fællesskabet og tror på, at alle børn har brug for at lykkes i meningsfulde læringsfællesskaber
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog med blik for både fællesskabet og det enkelte barn
- Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og empatisk
- Er struktureret, fleksibel og har god situationsfornemmelse
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med kolleger
- Kan igangsætte aktiviteter, samt følge børnenes spor
- Hviler i din faglighed og er nysgerrig på nye løsninger
- Tør stå i udfordringer og søger aktivt sparring og fælles læring
Stillingen er på 32 timer. Timerne placeres primært i SFO, men også i skoledelen.
Ansættelsen er fra den 1. august 2026.
Ansøgningsfrist: søndag den 21. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 24. juni 2026.
Ansøgningen med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger sendes til vedhæftede link.
I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til SFO- og indskolingsleder Pia Orloff Schmidt 2173 1587.
Se desuden oplysninger på skolens hjemmeside på www.lillebaeltskolen.dk
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

