Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med interesse for bæredygtighed og affaldsplanlægning søges til at styrke genanvendelsen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune



Brænder du for at hjælpe borgere og virksomheder til at blive endnu mere cirkulære i deres håndtering af affald, så er her chancen for at gøre en forskel for miljøet og klimaet.

Frederiksberg Kommune er på nuværende tidspunkt ved at vedtage en ny og ambitiøs ressource- og affaldsplan med høje mål for genbrug og genanvendelse. Derfor har vi i de kommende år ekstra fokus på at nedbringe restaffaldsmængderne blandt kommunens ejendomme og virksomheder. Borgere og virksomheder bliver løbende bedre til at sortere, men restaffaldsmængderne er fortsat høje. I team Cirkulær Økonomi og Affald er vi derfor i gang med flere forskellige tiltag for at imødekomme en højere genanvendelsesprocent af det affald, der produceres i kommunen. Et af disse tiltag er bl.a. en større restaffaldsindsats, der via affaldsdatabehandling, myndighedsarbejde og dialog med borgere og virksomheder sigter efter, at skabe bedre sortering og dermed mindre restaffald. Andre aktuelle indsatser for en mere bæredygtig affaldssektor på Frederiksberg er bl.a. udarbejdelse af diverse kommunikationsmaterialer samt implementering af den nye affaldsfraktion: bleaffald, der også har til formål at skabe mere genanvendelse og mindre forbrænding i overensstemmelse med kommunens Klimaplan 2025.

Jobbet
Som studentermedhjælper i team Cirkulær Økonomi og Affald vil arbejdsopgaverne primært bestå i at assistere dine kolleger med forskellige administrative opgaver i form af bl.a. planlægning af møder og besøg med eksterne aktører samt databehandling af affaldsdata. De administrative opgaver vil desuden også bestå i at assistere med myndighedsarbejde som bl.a. at kontakte borgere og virksomheder på vegne af kommunen, tilsyn og vejledningsbesøg samt andre opgaver ude af huset. Arbejdsopgaver kan ændres, hvis der er noget, du finder interessant og relevant for omstillingen til en mere bæredygtig affaldssektor.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er udadvendt og god til dialog med mange forskellige mennesker, både mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret og kan håndtere mange sideløbende dialoger med forskellige virksomheder og driftsansvarlige i ejendommene
  • Trives i en omskiftelig hverdag
  • Kan lide at arbejde i forskellige databehandlingsværktøjer såsom Power BI eller Excel.

Uddannelse og joberfaring

  • Uddannelsesaktiv på en relevant uddannelse inden for miljø og teknikområdet

Organisering
Stillingen er placeret i Klima- og Miljøenheden som er en del af afdelingen Vej, Park og Miljø. Du bliver en del af Team Cirkulær Økonomi og Affald, som med dig består af 14 personer samt otte genbrugsguider. Du indgår i et tæt samarbejde med kollegerne på rådhuset og med Frederiksberg Renovation, som varetager størstedelen af affaldsindsamlingen på Frederiksberg. Du bliver del af en enhed med et højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en åben, uformel og imødekommende omgangstone.

I Vej, Park og Miljø arbejder vi værdibaseret med værdierne Anerkendelse, Nysgerrighed, Ansvarlighed og Faglighed. Det betyder i praksis, at du vil opleve kolleger, der bestræber sig på at hjælpe hinanden, bidrage til fælles mål og opgaveløsning på tværs, og som viser interesse for hinanden – både fagligt og privat.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du er studieaktiv på en lang videregående uddannelse og stillingen lyder som noget for dig, så send dokumentation herfor samt din ansøgning og CV ved at klikke på knappen ”Ansøg” herunder senest søndag den 15. juni 2026. Samtaler bliver holdt løbende. Stillingen ønskes besat fra 1. september 2026.

Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte Nasar Bensaoula på 28984161 eller Andreas Rasmussen på 28984086

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til lønklasse 132 i overenskomst 63015 (HK). Timeløn kr. 168,10. Hvis den studerende er fyldt 21 år, omfattes de af pension 17,00 %.

Vi søger 1 studerende til 15 timer om ugen.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Miljø og Klima

Ansøgningsfrist: 09 August 2026

Placering: Smallegade, 1, 2000, Frederiksberg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Hovedkontor: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3057111//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT