Bachelorfuldmægtig (tidsbegrænset og deltid) søges til forsknings- og administrationsopgaver i forskningsprojektet Aging of glasses
Roskilde Universitet
Vi søger en engageret bachelorfuldmægtig 5 timer om ugen til at understøtte Forskningsprojektet Aging of glasses på Roskilde Universitet.
Om forskningsprojektet
Projektet arbejder med physical aging, som beskriver, hvordan materialers egenskaber gradvist ændrer sig over tid. Projektet har til formål at undersøge grænserne for, hvordan man kan forstå og modellere disse ændringer ved hjælp af begrebet "material time". Forskningen kombinerer eksperimenter, teori og computersimuleringer og omfatter forskellige typer materialer, herunder molekylære væsker, polymerer og metaller.
Om stillingen
Stillingen kombinerer administrative- og forskningsnære opgaver, hvor du vil arbejde tæt sammen med forskningsleder/PI Kristine Niss og spille en central rolle i den daglige understøttelse af projektet. Du vil både indgå i et tæt samarbejde med projektets forskere og have berøring med administrative medarbejdere på instituttet og universitetet i forbindelse med koordinering og gennemførelse af projektets aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver
Som bachelorfuldmægtig vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- Tæt understøttelse af projektets PI, herunder koordinering, planlægning og opfølgning
- Koordinering af møder, kalenderstyring og i samarbejde med sekretariatet opfølgning på deadlines og leverancer
- Korrektur og sproglig kvalitetssikring af fx videnskabelige artikler, rapporter og anden forskningsformidling
- Opdatering og vedligeholdelse af projektets hjemmeside og anden online tilstedeværelse
- Håndtering af udlægsafregninger for projektets deltagere i RejsUd
- Planlægning og praktisk afvikling af workshops, seminarer og gæstebesøg
- Praktiske og ad hoc-opgaver i projektgruppen
Dine kvalifikationer
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start – men vi lægger vægt på, at du:
- Har en naturvidenskabelig bacheloruddannelse
- Har forståelse for eller interesse i materialefysik beslægtede områder
- Arbejder struktureret, analytisk og med stor sans for detaljer
- Har stærke skriftlige kompetencer og interesse for videnskabelig formidling
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaver og opfølgning
- Har gode samarbejdsevner og trives i et mindre forskningsmiljø
- Har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med korrektur af faglige/videnskabelige tekster
- Har erfaring med at arbejde i LaTeX
- Har kendskab eller lyst til at arbejde med hjemmesideopdatering eller digital kommunikation
Vi tilbyder
- Et studiejob tæt på den daglige gennemførelse af et forskningsprojekt
- Tæt samarbejde med projektets PI og indblik i forskningsledelse i praksis
- Erfaring med håndtering og formidling af videnskabeligt materiale
- Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 5 timer om ugen efter aftale. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder, hvis du er studerende. Du vil modtage den nødvendige oplæring i de administrative systemer. Ansættelsen er tidsbegrænset og stopper senest 31.08.2031, hvor bevillingen til forskningsprojektet udløber. Arbejdssted er Roskilde Universitet.
Din personaleleder vil være sekretariatsleder Yosef Bhatti. I det daglige vil du referere til PI Kristine Niss (for forskningsunderstøttelse) og forskningskoordinator Eline Brandrup (for administrativ understøttelse). Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC-overenskomst som bachelorfuldmægtig (BA) afhængigt af kvalifikationer og aftalt jobindhold. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. september 2026 eller snarest derefter.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PI Kristine Niss på 61302357 eller [email protected] eller forskningskoordinator Eline Bjerrum Brandrup på +45 46742215 eller [email protected]
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via RUC’s jobportal. Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning 2. CV 3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 21. juni 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist: d. 21. juni 2026
Lokation: Roskilde Universitet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

