Forenings- og frivillighedskonsulent til det frivillige sociale område i Solrød Kommune
Solrød Kommune
Vi genopslår stillingen som forenings- og frivillighedskonsulent, fordi vi har valgt at styrke og videreudvikle profilen. Med afsæt i vores ambition om at skabe stærkere fællesskaber og et endnu tættere samspil med civilsamfundet har vi givet stillingen en tydeligere strategisk dimension. Derfor søger vi nu en konsulent, der både kan udvikle samarbejdet med kommunens frivillige foreninger og bidrage til den langsigtede udvikling af området på tværs af kommunens fagcentre.
I Solrød Kommune ønsker vi at styrke det frivillige sociale område, så endnu flere borgere får mulighed for at blive en del af meningsfulde fællesskaber. Frivillige spiller en vigtig rolle i at forebygge ensomhed, skabe trivsel og støtte mennesker i sårbare livssituationer.
En fællesnævner for de mange store velfærdsreformer, som netop nu berører kommunerne er, at civilsamfundet skal spille en større rolle. Det ønsker vi i Solrød Kommune at udvikle ved at styrke det frivillige sociale område på tværs i kommunen.
Derfor søger vi en forenings- og frivillighedskonsulent, der kan styrke samarbejdet mellem Solrød Kommune, foreningslivet og civilsamfundet. Stillingen har både en strategisk og udviklingsorienteret dimension, hvor du skal bidrage til at omsætte kommunens ambitioner om stærke fællesskaber og øget frivillighed til konkrete indsatser og partnerskaber. Du bliver en central sparringspartner for kommunens frivillige foreninger og skal samtidig bidrage til den langsigtede udvikling af rammerne for frivillighed og borgerengagement i Solrød Kommune.
Du får som forenings- og frivillighedskonsulent mulighed for at sætte tydelige aftryk på udviklingen af frivilligheden i kommunen, i tæt samarbejde med kollegaer i de øvrige centre i kommunen.
Stillingen er placeret i Center for Kultur og Fritid, hvor du vil blive en del af kultur- og fritidsteamet, som holder til på Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Dine vigtigste opgaver
Som frivilligkonsulent får du en central rolle i at udvikle og understøtte det frivillige sociale område i Solrød Kommune. Du vil arbejde tæt sammen med frivillige foreninger, lokale aktører og kollegaer i de øvrige centre for at skabe stærke fællesskaber og nye muligheder for borgerne. Opgaverne spænder bredt fra udvikling og koordinering til administration og arrangementer.
- Udvikle og implementere kommunens strategiske arbejde med frivillighed, civilsamfund og fællesskaber
- Identificere og udvikle nye partnerskaber mellem foreninger, frivillige aktører og kommunale fagområder.
- Vejlede og samarbejde med frivillige sociale foreninger og - initiativer
- Administrere puljer og midler til frivilligt socialt arbejde
- Skabe netværk og partnerskaber mellem kommune og civilsamfund
- Facilitere netværk, temamøder, frivilligfejring og udviklingsforløb for foreninger og frivillige
- Bidrage til synlighed og kommunikation om sociale frivillige tilbud
- Udarbejde analyser, oplæg og strategiske sager til politisk behandling
Om dig
Vi søger en kollega, der brænder for frivillighed, og har lyst til at gøre en forskel sammen med andre. Du er god til at skabe relationer, og kan navigere i samarbejdet mellem kommune og civilsamfund. Samtidig trives du med både udviklingsopgaver og administrative processer i en politisk styret organisation.
- Har en relevant videregående uddannelse
- Har erfaring med samarbejde med foreninger, frivillige organisationer eller civilsamfundsaktører.
- Kan arbejde strategisk og omsætte politiske visioner til konkrete indsatser.
- Er god til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige mennesker
- Trives i en politisk styret organisation
- Arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for helheden
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt
Du bliver en del af et engageret fagligt miljø i Center for Kultur og Fritid, hvor vi arbejder for at styrke fællesskaber, trivsel og et aktivt fritids- og foreningsliv.
Fleksibilitet i arbejdet
I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne, og som administrativ medarbejder har du særlige muligheder. Du vil blive en del af vores ordning ”Fleksibel fredag”, som betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen. Derudover er det efter aftale med nærmeste leder muligt at arbejde hjemme fra endnu én dag om ugen fra mandag til torsdag, hvis det giver mening for opgaveløsningen.
Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 18. juni og evt. 2. samtaler den 24. juni.
Praktisk info
Stillingen er på 32 timer ugentligt, med tiltrædelse senest 1. august 2026
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, og principper for Ny løn. det forventede løninterval for 32 timer/uge er mellem 37.000 – 47.000kr
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Centerchef Anna Valgreen på [email protected] eller mobil: 2381 7315
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Center for Kultur og Fritid
Ansøgningsfrist: 14 June 2026
Placering: Solrød Center 4, 2680, Solrød Strand, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

