Praktikplads i Gravid og Sund
Aarhus Kommune
Arbejdssted: Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET, Aarhus Kommune, Høgevej 27K, 8210 Aarhus V., eventuelt med mulighed for at give individuelle behandlinger til gravide ansatte på Aarhus Jordemoderpraksis, Oluf Palmes Alle 39, 8200 Aarhus.
Praktikperiode: Uge 39-51, 2026, 30 timer pr. uge inklusiv forberedelse.
Om Gravid og Sund:
Gravid og Sund er en indsats i Aarhus Kommune, som har til formål at fremme trivsel og tidlig forebyggelse inden for et familieperspektiv. Indsatsen fokuserer på at øge trivslen og at forebygge og afhjælpe udfordringer med overvægt og inaktivitet blandt gravide, og den bidrager til at reducere sygemeldinger, rygproblemer og risikoen for graviditetsdiabetes (GDM). Vi arbejder med gravide, der har et BMI på 27 eller derover før graviditeten, ikke har været aktive før graviditeten, er sygemeldte eller uden for arbejdsmarkedet, eller oplever fysiske eller psykiske belastninger i graviditeten.
Dine opgaver som praktikant: Som psykomotorikstuderende i praktik hos Gravid og Sund vil du få mulighed for at arbejde med gravide gennem en række forskellige aktiviteter og tilbud:
- Individuelle og gruppebaserede forløb: Du vil deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af både individuelle og gruppeforløb. Dette kan inkludere bevægelsesundervisning og psykomotoriske øvelser. Tidsrum kl. 08-20 på hverdage. Kun torsdage til kl. 20.00
- Tværprofessionelt samarbejde: Du vil indgå i et tværprofessionelt team, hvor du arbejder sammen med jordemødre og andre sundhedsprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret indsats for de gravide
- Brobygning til civilsamfundet: Du vil være med til at bygge bro mellem de gravide og forskellige civilsamfundsaktiviteter, fx gennem gruppe-SMS’er og direkte aktiviteter
- Rådgivning og vejledning: Du vil have mulighed for at give rådgivning og vejledning både individuelt og i grupper, med fokus på sundhedsfremmende og psykosociale emner
- Tilpasning til individuelle behov: Du vil lære at tilpasse dine interventioner til den enkelte gravides behov, hvilket er centralt for at sikre trivsel og engagement
Vi søger en studerende, der:
- Er i gang med 6. semester på psykomotorikuddannelsen
- Er interesseret i læring i praksis
- Er interesseret i at indgå i en arbejdsplads
- Har interesse for at arbejde med gravide og familieperspektiver
- Kan arbejde selvstændigt og eventuelt tage initiativ til nye tiltag
- Er god til at samarbejde tværprofessionelt og kommunikere effektivt
- Har lyst til at arbejde i og bidrage til vores indsatser
Dine læringsudbytter i praktikken: I praktikken vil du opnå kompetencer inden for:
- Iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af borgeren ud fra en helhedsbetragtning
- Planlægning, begrundelse, diskussion, gennemførelse og evaluering af psykomotoriske interventions- og forandringsprocesser
- Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
- Selvstændig vurdering og valg af psykomotoriske interventioner
- Understøttelse af borgerens handlekompetence og livsmestring
- Professionel, pædagogisk og terapeutisk relation
- Kommunikation og samarbejde i forskellige kontekster
- Identifikation af egne læringsbehov og kontinuerlig udvikling
Om praktikstedet:
Praktikstedet tilbyder lokaler til undervisningsforløb, adgang til en kontorplads med internetadgang og mulighed for tværprofessionelt samarbejde. Og vil bistå i samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, Kvindesygdomme og Fødsler hvor den studerende kan udbyde behandlinger til gravide personaler. Praktikstedet stiller en praktikvejleder til rådighed for den studerende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt i uge 39 og er ulønnet.
Ugentligt timetal: 30 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jane Klode, praktikvejleder, jordemoder og sundhedsmedarbejder med fokus på gravide, t.: 24 78 31 94, m.: [email protected]
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 16. juni 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Folkesundhed Aarhus FrydenlundHUSET
Ansøgningsfrist: 14 June 2026
Placering: Høgevej 27K, 8210, Aarhus V, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
