Bliv chefspecialist til Fund Valuation i en foreningsejet Nykredit-koncern
Nykredit
Vil du være blandt de fagligt dygtigste profiler inden for værdiansættelse af investeringsfonde og arbejde tæt på de finansielle markeder i en central specialistrolle? Så er du måske vores nye chefspecialist i Fund Valuation. I Fund Valuation har vi ansvaret for den løbende værdiansættelse af investeringsfonde i Nykredit-koncernen, og vi følger derfor både danske og internationale markedsbevægelser tæt. Området spiller en central rolle i værdikæden omkring kapitalforvaltning, hvor kvalitet, governance og robuste processer er afgørende.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som chefspecialist.
Specialistrolle med stor faglig gennemslagskraft
Som chefspecialist bliver du en faglig nøgleperson med en central rolle i at styrke og videreudvikle værdiansættelsesområdet såvel operationelt og strategisk. Du arbejder selvstændigt med at definere retning og realisere mål med væsentlig betydning for området og har mandat til at prioritere, træffe beslutninger og sætte den faglige standard.
Du tager ansvar for komplekse problemstillinger, driver den faglige udvikling af området ud fra et bredt værdikæde perspektiv og fungerer som en betroet sparringspartner og faglig autoritet på tværs af organisationen - herunder i forhandlinger og interessenthåndtering på højt niveau.
Vi er ansvarlige for værdiansættelsen af ca. 1.000 investeringsfonde og porteføljer med en samlet markedsværdi på ca. 1.200 mia. kr. Rollen indebærer tæt samarbejde med blandt andet Investments, Markets, Accounting, Compliance, IT og eksterne samarbejdspartnere, hvor du aktivt bringer dit netværk og din gennemslagskraft i spil.
Du vil arbejde med en bred vifte af finansielle instrumenter, herunder aktier, obligationer, derivater og alternative investeringer - og samtidig få stor mulighed for at præge både faglige retninger, governance og løsninger.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Fagligt ansvar og sparring inden for værdiansættelse af investeringsfonde og porteføljer.
- Kontrol og validering af markedsværdier på finansielle instrumenter.
- Beregning og kvalitetssikring af kurser til fondsbørs og kunder.
- Håndtering af komplekse værdiansættelses- og instrumentproblemstillinger.
- Drive og tage ansvar for tværgående udviklings- og platforminitiativer.
- Bidrage til og tage ejerskab for optimering og videreudvikling af processer, governance og kontrolmiljø.
- Interessenthåndtering og forhandling med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Understøtte og løfte det faglige niveau gennem kompetenceudvikling, sparring og vidensdeling.
Vi anvender SimCorp Dimension som porteføljestyringssystem. Kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
Er det dig, vi leder efter?
Du har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring fra den finansielle sektor, gerne inden for værdiansættelse, fund accounting, komplekse finansielle instrumenter eller kapitalforvaltning.
Du er blandt de fagligt dygtigste inden for dit område og fungerer som en naturlig referenceperson og spidskompetence. Du trives i krydsfeltet mellem drift, governance, udvikling og komplekse problemstillinger og har blik for både detaljen og de tværgående konsekvenser for organisationen.
Du motiveres af at skabe robuste løsninger i en forretning, hvor kvalitet, præcision og timing er afgørende.
Herudover forventer vi, at du:
- har høj faglighed og solide analytiske færdigheder,
- har stor erfaring med komplekse finansielle instrumenter og værdiansættelsesproblemstillinger,
- kan udfordre eksisterende processer og bidrage til udvikling af robuste og skalerbare løsninger,
- trives med stort ansvar og et højt aktivitetsniveau i en forretningskritisk funktion,
- arbejder struktureret og formår at skabe overblik i komplekse processer,
- er en god sparringspartner for både specialister, ledelse og samarbejdspartnere,
- kan drive opgaver og udviklingsinitiativer selvstændigt og sikre fremdrift på tværs af organisationen,
- kommunikerer klart og formår at omsætte kompleks faglighed til operationelle løsninger.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Fund Valuation består af syv fagligt dygtige specialister og to studentermedhjælpere. Vi arbejder i et engageret og til tider krævende miljø med høje forventninger, mange deadlines og en uformel omgangstone.
Afdelingen er en del af Wealth Operations & Development under Asset & Fund Management og tæller ca. 120 medarbejdere. Samarbejde på tværs og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Dit arbejdssted bliver Nykredit-koncernens hovedsæde i Nordhavn.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Lars Aasand på tlf. 20 97 57 79, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Lars Aasand | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]
Vi inviterer løbende til samtale og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

