Studentermedhjælper
UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I
Ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund søger vi en selvstændig og pålidelig studentermedhjælper i perioden fra 1. august 2026 til 30. juni 2028.
Vi tilbyder et rart arbejdsmiljø med høj faglighed og højt tempo, hvor du får mulighed for at opbygge erfaring med forskningsprojekter og styrke dine analytiske og metodiske kompetencer. Dine opgaver vil blandt andet være transskribering, korrekturlæsning og kopiering samt støtte i projekterne med f.eks. dataindsamling og databehandling.
Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole står bag en række større landsdækkende forskningsprojekter og samler flere videncentre samt forsknings- og udviklingsprojekter. Desuden arbejder vi tæt sammen med skoler, lærer- og pædagoguddannelser for at skabe ny og praksisrelevant viden.
Afdelingen huser bl.a. Læremiddel.dk – Nationalt Videncenter for Læremidler, HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Naturfagsakademiet NAFA.
Du kan læse mere om os her.
Din profil
Vi forventer, at du:
- er aktiv studerende
- har lyst til at indgå i og bidrage aktivt til et engageret og dynamisk forskermiljø
- kan formulere dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- er god til at samarbejde men også kan arbejde selvstændigt
- arbejder systematisk og struktureret
- er en venlig og imødekommende kollega
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i perioden 1. august 2026 til 30. juni 2028. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 7 timer pr. uge og arbejdsmængden vil variere fra uge til uge.
Dit primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé 1, Odense M.
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretær Tina Danielsen på telefon 6318 4024
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 21. juni 2026 via www.ucl.dk/job. Din ansøgning skal indeholde:
- CV
- personlig ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer
- studieudskrift
- dokumentation for relevante eksaminer
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
21. juni 2026
Ansættelse:
1. august 2026
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I
