Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til kræftsagen i Kommunikation og Politik

Kræftens Bekæmpelse



Vil du have et studiejob, hvor dit arbejde hver uge bidrager til kræftsagen? Og kan du se dig selv i en kommunikations- og politikafdeling, hvor vi får Kræftens Bekæmpelses budskaber, events og hverdag til at spille sammen? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kommunikation og Politik med opstart 1. september 2026.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af afdelingen for Kommunikation og Politik, som står for Kræftens Bekæmpelses eksterne kommunikation og politiske arbejde. Her kommer du tæt på både afdelingsledelsen og de tværgående projekter, der samler os om kræftsagen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • understøtte projektlederen på tværgående indsatser som Folkemødet, jubilæumsaktiviteter og Hædersprisen – fra planlægning og koordinering til afvikling før, under og efter
  • opdatere og kvalitetssikre indhold på cancer.dk – særligt “Om os”-universet
  • opdatere og vedligeholde vores kommunikationsbarometer
  • planlægge og praktisk afvikle faglige møder og sociale aktiviteter i afdelingen
  • løse ad hoc-opgaver som desk research, LinkedIn-opslag, opsamlinger, præsentationer og koordinering på tværs af afdelingen

Du får et konkret indblik i, hvordan vi arbejder med kræftsagen – både politisk og kommunikativt – og hvordan en stor, formålsdrevet organisation fungerer i praksis.

Om dig
Du er formentlig et par år inde i din kommunikations-, formidlings- eller sproglig uddannelse. Det vigtigste er at du:

  • skriver klart, godt og korrekt dansk – også til web
  • er grundig og har blik for detaljer, især når du opdaterer hjemmeside og materialer
  • arbejder struktureret, tager ansvar og kan holde overblik over deadlines
  • Har lyst til at arbejde i CMS-systemer og mod på at lære andre digitale værktøjer (du behøver ikke være ekspert)
  • har lyst til både at skrive, koordinere og løse praktiske opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med at planlægge eller afvikle events, møder eller lignende
  • har prøvet at arbejde i et CMS før
  • kan kommunikere tal og analyse på en overskuelig måde – eller har flair for at lære det
  • er nysgerrig på politisk og strategisk kommunikation – og på arbejdet i en organisation som Kræftens Bekæmpelse
  • er åben for at bruge AI-assistenter i dit arbejde, fx til idéudvikling og sparring.

Om os
Kræftens Bekæmpelse er landets største sygdomsbekæmpende organisation. I Kommunikation og Politik er vi mere end 30 kolleger, der arbejder med presse, politisk interessevaretagelse, patientkommunikation, kampagner, sociale medier, hjemmeside, digital udvikling og events. Vores fælles mål er klart: færre skal få kræft, flere skal overleve, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft.

Vi har et stærkt fagligt miljø og bruger hverdagens opgaver til at udvikle os selv og hinanden. Tempoet kan være højt, men vi gør os umage for at have en uformel tone, hjælpe hinanden og have det godt sammen i hverdagen.

Ansættelse og ansøgning
Stillingen ønskes besat fra 1. september. De konkrete vilkår for arbejdstid og løn fastlægges efter Kræftens Bekæmpelses gældende rammer, og du skal være aktiv studerende i hele ansættelsesperioden.

Send din ansøgning, CV og dokumentation for, at du er indskrevet på en videregående uddannelse senest den 2. august 2026. Vi vurderer ansøgninger løbende og kan derfor tage opslaget ned, hvis vi finder den rette kandidat, før fristen udløber. Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sophia Featherston, kommunikationskonsulent og projektleder i Sekretariatet på+45 27602919.

En stor del af os bliver berørt af kræft på et tidspunkt i livet. I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for, at ingen står alene med sygdommen, og at vi som samfund rykker os. Hvis du har lyst til at bruge dine kompetencer på den sag, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi tror på at mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kræftens Bekæmpelse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kræftens Bekæmpelse

Hovedkontor: Strandboulevarden 49, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 350 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 20 færdiguddannede samt 40 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3059553//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT