Studentermedhjælp, der er skarp til sociale medier, til uddannelsesinstitution
Tradium
Vi søger en studentermedhjælp, der er skarp på sociale medier, til stor uddannelsesinstitution i Randers.
Vi søger en studentermedhjælper til at hjælpe i en lille og velfungerende kommunikationsafdeling i Randers ca. 40 timer om måneden. På Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier arbejder vi med både intern og ekstern kommunikation og en bred række opgaver.
Sociale medier bliver en vigtig del af din hverdag, men du kan også komme til at arbejde med vores vejlednings- og rekrutteringsevents, med præsentationer, webindhold, foto, video og med mindre grafiske opgaver.
Du vil få lov til at arbejde selvstændigt, men vi hjælper dig selvfølgelig i gang med opgaverne, giver sparring undervejs ligesom vi hjælper med at færdiggøre og godkende opgaverne.
Hvad skal du lave?
- Hjælpe med content til vores sociale medier (TikTok, Instagram og Facebook)
- Hjælpe med forberedelse og afvikling af uddannelsesaftener, Åbent Hus og lignende arrangementer
- Hjælpe med præsentationer og andet kommunikationsmateriale
- Evt. løse mindre grafiske opgaver og bidrage til indhold på web og andre kanaler
Hvem er du?
- Du er i gang med en videregående uddannelse – det kan for eksempel være i kommunikation, markedsføringsøkonomi, uddannelsesvidenskab eller noget andet, vi ikke har tænkt på.
- Du skal være god til at bruge mobilen til at filme, fotografere og redigere
- Du interesserer dig for sociale medier, kommunikation og visuel formidling, og måske synes du også uddannelse og undervisning er spændende. Det er et plus, hvis du er opdateret på, hvad der rør sig på sociale medier hos de yngste teenagere.
- Du kan arbejde selvstændigt (men bare rolig, vi hjælper både med råd, sparring og dårlig humor)
- Du synes, det er spændende at arbejde med mange forskellige opgaver og målgrupper
- Du er samarbejdsorienteret og udadvendt
Hvad får du hos os?
Du får praktisk erfaring med kommunikation i en stor uddannelsesorganisation, hvor ikke to dage er ens.
Du bliver en del af et lille team med stor variation i opgaverne og mulighed for at prøve kræfter med alt fra SoMe og video til events, grafisk arbejde og intern kommunikation.
Stillingen er tidsbegrænset med opstart midt i august eller først i september (efter aftale med dig) og frem til 30. juni 2027.
Du aflønnes efter gældende overenskomst med HK-stat ” Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) ”. Stillingen er betinget af, at du er aktiv studerende på en videregående uddannelse.
Din ansøgning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationschef Ulrik Vosgerau på mobil 30513121 eller PR-ansvarlig Ulrik Burhøj mobil 50529687.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket senest den 3. august 2026. Bemærk, at vi forventer at holde samtaler løbende fra den 15. juni og besætter jobbet, når vi har fundet vores kandidat.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Tradium
Tradium Erhvervsskole og -gymnasier, Randers, er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, der udbyder en bred vifte af ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: HHX, HTX, EUX, EUD, AMU samt uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut og meget mere. Her arbejder ca. 410 engagerede medarbejdere, og hvert år underviser vi omkring 2.700 elever, fordelt på tre campusser i Randers og på Djursland. Vi er en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og brænder for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling. Som UNESCO Verdensmålsskole har vi et internationalt udsyn. Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet og arbejder målrettet på at give vores elever og kursister de bedste forudsætninger for en god fremtid. Vi er også en arbejdsplads med plads til forskellighed, hvor du får mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Læs mere om os på tradium.dk.
Ansøgningsfrist: d. 3. august 2026
Afdeling: Vester Allé 26 8900 Randers C
Lokation: Tradium, Vester Allé 26, 8900 Randers C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

