Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til projekter relateret til Historisk Personregister

Rigsarkivet - Statens Arkiver



Studentermedhjælp til Rigsarkivet
Vil du være med i et kreativt, tværfagligt team? Interesserer du dig for historie, historiske kilder og arbejdet med historiske data? Er du omhyggelig, nysgerrig og god til at arbejde selvstændigt – og har du måske også interesse for digitale metoder, databaser eller programmering? Så har du nu chancen for at få et studenterjob i vores Data Science-enhed.

Om Rigsarkivet
Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet
Som studentermedhjælper vil du blive en del af et tværfagligt team, der arbejder med historiske data og forskningsinfrastrukturprojekter i Rigsarkivet. Du vil primært blive tilknyttet projekterne ChildHomes, Historisk Personregister (HisPeR) og MiDiN-DatA med arbejdsplads i Odense. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Transskription og bearbejdning af historiske kilder i forbindelse med ChildHomes-projektet, primært manuelt men evt. i Transkribus.
  • Transskription, linkning, bearbejdning og beskrivelse af kilder osv. til projekterne HisPeR og MiDiN-DatA efter behov
  • Praktisk assistance til ChildHomes, HisPeR og MiDiN-DatAs forskningsaktiviteter (arrangementer, formidling, m.m.)
  • Ad hoc-opgaver relateret til arbejdet med historiske persondata og forskningsinfrastruktur (søgning af materiale, bestilling af materiale, scanning osv.).

Arbejdet kræver omhyggelighed og evnen til at arbejde struktureret med historiske kilder og data, som ofte er komplekse, ufuldstændige og ikke entydige. Stillingen kræver desuden en vis grad af selvstændighed samt evnen til at planlægge og prioritere opgaver i dialog med projektlederne.

Du indgår i et dedikeret team i enheden Data Science, og der vil være tæt dialog og sparring med sammenlignelige projekter i Rigsarkivet.

Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende inden for historie eller humaniora med en stærk historisk interesse, og at du interesserer dig for historiske kilder, historiske data og digitalt arbejde med arkivmateriale.

Vi forudsætter, at du:

  • har erfaring med transskription af historiske kilder fra 1800- og 1900-tallet
  • har erfaring med brug af strukturerede data (f.eks. i Excel eller Access)
  • har kendskab til dansk historie i 1800- og 1900-tallet
  • har erfaring med praktiske støtteopgaver
  • taler og skriver dansk og engelsk
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver

Det er en fordel, hvis du:

  • har interesse for eller erfaring med databaser, digitale metoder eller programmering, herunder Transkribus
  • har arbejdet med Link-Lives-data
  • er til Rigsarkivet r interesseret i at anvende nye kilder og metoder i dine studier

Om os
Du bliver en del af enheden Data Science, hvor vi har stor faglighed, engagement og godt humør. Du bliver en del af Team Linking Lab, hvor vi arbejder med fem tæt relaterede projekter (Historisk Personregister, Mapping Freedom, Childhomes, MiDiN-Data og WIDOWS, se https://www.rigsarkivet.dk/om-os/samarbejder-og-projekter/).

Der er på nuværende tidspunkt seks medarbejdere med historiefaglig baggrund og forskellige niveauer af kompetencer inden for programmering og data management fordelt på lokationerne i København og Odense. Vi forventer dog at udvide teamet med flere medarbejdere i de næste måneder. Vi tilbyder en spændende hverdag med flere forskellige opgaver og tæt kontakt med teamet, hvor vi hele tiden nørder med historiske datasæt og prøver at undgå at komme ned i alt for mange kaninhuller. Der er desuden andre studentermedhjælpere tilknyttet dataaktiviteter i huset, som du vil have mulighed for at sparre og udveksle erfaringer med.

Vi har til huse centralt i Odense med banegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktionsprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/OAO-S. Arbejdstiden er gennemsnitlig op til 15 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Data Science, og arbejdsstedet er Rigsarkivet Odense, Jernbanegade 36A, Odense.

Jobbet ønskes besat 1. september 2026 eller snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset (3 år). Vi indhenter straffeattest.

Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er søndag den 2. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

En uge før samtalen finder sted, sender vi en hjemmeopgave, som du skal udarbejde inden samtalen.

Ved fremsendelse af en ansøgning, skal du også vedhæfte dokumentation for, at du er indskrevet på et universitet samt dokumentation for du er studeaktiv.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Barbara Revuelta-Eugercios 4171 7488, [email protected] eller enhedschef for Data Science Jan Dalsten 4171 7246, [email protected]. I uge 27,28 og 29 kan ansættelsesudvalget ikke kontaktes pga. ferieafholdelse.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Ansøgningsfrist: d. 2. august 2026

Afdeling: Kalvebod Brygge 34 1560 København V

Lokation: Odense

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigsarkivet - Statens Arkiver



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigsarkivet - Statens Arkiver

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Vores formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet er tilgængeligt for alle. Vores samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3060137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT