Praktikant til web og digital kommunikation
Holmris B8 A/S
Vil du være med i et stort webprojekt – og arbejde med struktur, indhold og digitale brugerrejser i hjertet af møbel- og designbranchen?
Hos Holmris B8 søger vi en praktikant til vores marketingteam i efteråret 2026. Vi står foran udviklingen af en ny hjemmeside, og du kommer med i processen, hvor vi arbejder med struktur, indhold og organisering af alt det materiale, der skal leve på sitet.
Du skal ikke kode eller bygge hjemmesiden – men hjælpe med at skabe struktur, overblik og godt indhold.
Du bliver en del af et lille og tæt marketingteam (yes, det er os på billedet), som sparrer med hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. Samtidig understøtter vi kolleger og markeder i seks lande, så du får også indblik i, hvordan marketing fungerer på tværs af organisationen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- kortlægge og organisere indhold til vores nye hjemmeside
- hjælpe med at skabe en logisk struktur og navigation på tværs af sitet
- bidrage til brugerrejser, interne links og call-to-actions, der hjælper brugerne videre
- samle billeder, cases og andet materiale fra organisationen
- flytte og tilpasse eksisterende indhold til det nye website og dets layout
Om dig
Vi forestiller os, du læser kommunikation, marketing, digital design eller lignende og har interesse for websites, content og digital struktur. Du arbejder struktureret, er sprogligt skarp, har sans for detaljer og trives med at skabe overblik over mange informationer. Kendskab til CMS-systemer og SEO er en fordel, men ikke et krav – bare du har digital flair og er god til at tilegne dig nye værktøjer.
Ansøgning og praktiske detaljer
Praktikken starter fra august 2026, er ulønnet og tilpasses dit studieforløb. For den rette kandidat kan der være mulighed for et studiejob efterfølgende. Din hverdag vil primært være i vores showroom i Amaliegade i København.
Send din ansøgning senest den 30. juni til [email protected], hvor du også er velkommen til at stille spørgsmål. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Holmris B8
Hos Holmris B8 skaber vi rum til mennesker. Vi hjælper virksomheder og organisationer med at indrette inspirerende miljøer inden for office, learning, care og hospitality.
Vi er mere end 350 medarbejdere globalt og arbejder med nogle af verdens stærkeste designbrands. Samtidig står vi i en spændende udvikling med fokus på branding, bæredygtighed og international vækst.
Holmris B8
We create room for people.
Contact
Phone
+45 75 62 24 00
Email
[email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

