Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til Health, Beauty and Business – GXU-Jobsnuseren

Gladsaxe Kommune



GXU søger inspirerende underviser søges til linjen Health, Beauty & Business på vores valgfagsforløb for alle 7.og 8. klasse elever i Gladsaxe.
På GXU har vi mange forskellige undervisningsaktiviteter for unge mellem 13 og 18 år Udgangspunktet for alle GXUs aktiviteter er et potentialesyn på de unge, og vi arbejder på et pædagogisk fundament af mentalisering og low arousal og synlig læring.
GXU er mulighedernes arena for de unge. GXU er et springbræt til et godt og aktivt voksenliv.

Vi søger undervisere til linjen Health, Beauty og Business På Health, Beauty og Business handler det om at give de unge et første indtryk af ungdomsuddannelserne inden for wellness, sundhed og skønhed, f.eks fagene frisør og kosmetolog.

Stillingen tager udgangspunkt i en linje på ’Jobsnuseren’, som er det lokale valgfag til alle 7. og 8. klasse elever i Gladsaxe Kommunes folkeskoler. Her prøver de i 7. klasse to arbejdsuger inden for et fag eller en branche, og som en del af forløbet skal de stifte kendskab med arbejdet i ’den virkelige verden’. I 8. klasse indgår værkstedsdage, førstehjælp og praktik i valgfaget.

Du har stor kreativ frihed ift. indholdet af dine forløb. Vores ambition er, at eleverne bliver introduceret til aktuelle teknikker og arbejdsgange, som de fx ser ud på uddannelserne og på arbejdsmarkedet, og du er godt hjulpet på vej af, at eleverne på Jobsnuseren fordeles efter egne ønsker og interesser.

Du tilrettelægger relevante og spændende forløb, som er tilpasset målgruppen. Forløbene inddrager eksempler og samarbejde med fx virksomhedslivet. Planlægning af forløbene sker i samarbejde med vores erhvervsplaymaker, og der er rig mulighed for at lave samarbejde på tværs af de forskellige hold på Jobsnuseren.

Stillinger er en deltidsstillingen, hvor undervisningen er tilrettelagt i forløb på hele uger med undervisning fra 8.15 til 14.45 svarende til en deltidsansættelse på 12/37. Undervisningen ligger i følgende perioder: 28. august - 8. september 2026 og i ugerne: 43, 47,2, 6, 10, 14, 20, 24. Stillingen kan således kombineres med anden beskæftigelse evt. i egen virksomhed.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job, der giver dig mulighed for både at bruge dit fag og arbejde med unge mennesker, som viser interesse for faget
  • Et godt arbejdsmiljø med kolleger fra mange forskellige fagområder
  • Stor frihed og selvstændighed i den indholdsmæssige planlægning af dit arbejde
  • Mulighed for at udvikle dig og få tæt sparring ift. dine forløb og undervisningsopgaven
  • Et deltidsarbejde, der kræver meget i visse perioder, men også giver dig stor luft i andre perioder til at dyrke andre interesser eller beskæftigelse

Vi lægger vægt på, at du

  • Er en dygtig fagperson med blik for målgruppens niveau, en engageret underviser og åben for ny inspiration og nye idéer.
  • Er optaget af og gerne også har erfaring med undervisning og pædagogik
  • Har lyst til at lave aktiviteter for og i interaktion med unge mennesker
  • Har et godt kendskab til uddannelses- og arbejdsmuligheder inden for dit fag, så du kan tage samtalen med de elever, der kunne få lyst til at kigge den vej
  • Ser mangfoldighed som en styrke, og er optaget af at møde de unge dér hvor de er, uanset hvilke forudsætninger, de kommer med.

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Du finder GXU på Gladsaxevej 198, 2860 Søborg.

For yderligere information
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen hos faglig leder Karina Fragtrup på telefon 24 95 54 89.

Frist
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest den 22. juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
GXU

Ansættelsesforhold:
Deltid

Kontakt:
Faglig leder Karina Fragtrup, telefon 24 95 54 89

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3060519//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT