Administrative assistent/Studentermedhjælper til BFA-uddannelsen ved Kunstakademiets Billed-kunstskoler 7 timer om ugen (tidsbegrænset)
Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler søger en administrativ assistent til BFA-uddannelsen til besættelse snarest mulig. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 30. juni 2027.
Om Kunstakademiets Billedkunstskoler
Billedkunstskolerne er en videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Der er 164 studerende fordelt på uddannelsens bachelor- (BFA) og kandidatniveau (MFA). Kunstakademiet har til huse på det fredede Charlottenborg Slot på Kongens Nytorv og tilstødende bygninger.
Opgaverne
De konkrete opgaver kan bl.a. omfatte:
- Generel planlægning samt løbende opfølgning på semesteret
- Udarbejde overskuelige semesterplaner og kursusbeskrivelser til de studerende
- Lave statusopgørelser på materialeforbruget
- Udarbejde referater af møder med undervisere og studerende
- Understøtte de eksterne undervisere, eksempelvis til indhentning og udarbejdelse af kursusbe-skrivelser samt modtagelse og introduktion til skolen
- Holde kontakten til akademiets driftsafdeling og it, fx ved events
Du vil indgå i Kunstakademiets administration og referere til administrationschefen, men vil i det dag-lige modtage opgaverne af skolens BFA-studieleder.
Du vil skulle samarbejde med skolens undervisere, ledelse og andre administrative medarbejdere på institutionen samt have kontakt til studerende.
Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du har administrativt flair, og vi ser gerne, at du har kendskab til akademiet. Du er serviceminded og kan have mange bolde i luften. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, systema-tisk og struktureret i et hektisk miljø, der kræver fleksibilitet og imødekommenhed. Både dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale er påkrævet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes for en tidsbegrænset periode og udløber den 30. juni 2027. Den gennemsnitlig ar-bejdstid er på 7 timer om ugen. Arbejdet tilrettelægges efter aftale med studielederen, men vi ser gerne, at du er her to gange om ugen. Stillingen vil blive besat enten som Studentermedhjælper, hvis du er studerende, eller som administrativ medarbejder. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Alle kvalificerede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ansøgning
Ansøgning, CV samt dokumentation for relevant uddannelse sendes via linket senest 1. august 2026. Samtaler forventes at finde sted i uge 33.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationschef Niki Gøtsche Andersen pr. mail: [email protected].
Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på www.kunstakademiet.dk
Ansøgningsfrist: d. 1. august 2026
Afdeling: Kongens Nytorv 1 1050 København
Lokation: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne

