DHL Freight søger en studentermedhjælper til at skabe gode kundeoplevelser
StudentConsulting
Er du en serviceminded studerende, der trives i en travl hverdag og kan bevare overblikket, når tempoet stiger?
Kan du lide at hjælpe andre, finde løsninger og skabe gode kundeoplevelser? Så er dette studiejob hos DHL Freight måske det helt rette match for dig.
Hos DHL Freight elsker vi logistik, forsendelser og alt det, der får hverdagen til at hænge sammen.
Men endnu mere elsker vi mennesker.
Dem, der ringer ind med spørgsmål. Dem, der har brug for hjælp. Og dem, der tager telefonen med et smil i stemmen og siger: “Det finder vi en løsning på.”
Lige nu søger vi en studentermedhjælper til kundeservice i Fredericia – en person, der trives med kundekontakt, kan holde hovedet koldt og har lyst til at blive en del af et team med godt sammenhold og høj energi.
Er du typen, der altid ender med at hjælpe andre – også når det går stærkt?
Trives du med kundekontakt og en hverdag, hvor ikke to dage er helt ens?
Og leder du efter et fleksibelt studiejob med gode kollegaer, ansvar og masser af erfaring?
Så læs med her Din hverdag hos DHL Freight
Du bliver en del af Customer Service-teamet i Fredericia, hvor du hjælper med at følge op på forsendelser, besvare kundehenvendelser og sikre, at kunderne får en god oplevelse.
Hverdagen er varieret, og du kommer både til at arbejde med telefon, mail, chat og administrative opgaver.
Dine arbejdsopgaver:
- Opfølgning på prioritetssendinger
- Opdatering og kontrol af forsendelser
- Kundekontakt via telefon, mail og chat
- Administrative opgaver og koordinering
- Samarbejde med kollegaer og andre afdelinger
Du får et grundigt onboarding-forløb og støtte fra erfarne kollegaer, så du hurtigt bliver tryg i opgaverne.
Dette søger vi
Vi søger dig, der:
- Er studerende og søger et fleksibelt studiejob
- Er hurtigopfattende og god til at lære nye systemer og opgaver
- Er mødestabil og tager ansvar
- Har en positiv og serviceminded tilgang
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Er komfortabel med IT-systemer
Du behøver ikke erfaring fra transportbranchen eller kundeservice – din indstilling betyder mest.
Hvad får du hos DHL Freight?
Hos DHL Freight bliver du en del af et team med godt sammenhold, høj energi og mange forskellige personligheder og baggrunde.
Du får blandt andet:
- Et fleksibelt studiejob på ca. 15-25 timer om ugen
- Mulighed for ekstra timer i ferieperioder
- Fleksibel planlægning og mulighed for halve arbejdsdage
- Arbejdstid inden for normal kontortid (kl. 8-16)
- Hvis du ønsker det, er der efter endt oplæring mulighed for aften- og weekendarbejde
- Erfaring fra en international virksomhed og et stærkt navn på CV’et
- Gratis parkering
- Et socialt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden
Praktisk information
- Arbejdssted: Håndværkervej 23, 7000 Fredericia
- Timeantal: 15-25 timer om ugen
- Fleksibilitet: Der forventes fleksibilitet i travle perioder
- Løn efter kvalifikationer, pension samt 10 % fritvalgskonto
- Varighed: 6 måneder til at starte med – mulighed for forlængelse
- Opstart: Hurtigst muligt
Interesseret?
Er du klar til at blive en del af DHL Freight og få et studiejob med ansvar, kundekontakt og stærkt sammenhold? Så send dit CV allerede i dag.
Rekrutteringsproces
StudentConsulting håndterer den indledende rekrutteringsproces. Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende og ser frem til at komme i kontakt med de rette kandidater.
Du bliver ansat som studentermedhjælper gennem StudentConsulting.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja Herbøl, Recruitment & Client Manager, på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!I overensstemmelse med gældende GDPR-regler modtager vi ikke ansøgninger eller CV’er via e-mail. Vi beder dig i stedet ansøge via vores rekrutteringssystem, så dine oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
Nøgleord: Studiemedhjælper, Kundeservice, Fredericia, Kundekontakt, Studiejob
Har du spørgsmål om stillingen?
Maja Herbøl eller en anden i Team Danmark svarer gerne på dine spørgsmål og overvejelser.
Fakta om jobbet
Job-ID
86305
Antal pladser
1 stk.
Publiceret
I dag
Sidste ansøgningsdag
-
Omfang
Deltid/Ekstra
Opgavetype
Vikariat
Varighed
6 måneder eller længere
Startdato
-
Sommerjobs
Nej
Arbejdstider
15-25 timer
Løn
Løn efter kvalifikationer, pension samt 10 % fritvalgskonto
Krav om kørekort
-
Lokalområde
Fredericia
Fagkategori
Administration
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

