Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Spor & Tværgående Projekteringsledelse

Banedanmark



Vil du være med til at modernisere jernbanen og etablere en bæredygtig og effektiv infrastruktur?

Vi står over for en række spændende projekter, og søger derfor erfarne og engagerede projekteringsledere med ekspertise inden for faget spor. Vi er en del af Banedanmarks anlægsdivision, en af landets største bygherreorganisationer, med store og komplekse projekter, hvor vi planlægger nye anlæg eller fornyer spor på tværs af landet. Du kan finde mere information om vores projekter her.

I Banedanmark venter en hverdag med en bred kontaktflade i et tværfagligt projektmiljø. I sektionen Spor & Tværgående Projekteringsledelse, der er en del af Projektering & Normer, vil du få mere end 20 dygtige kolleger, hvor humøret er lige så højt som arbejdstempoet. Ledelsesstilen er baseret på tillid og inklusion, med gensidig respekt som en central værdi.

Din arbejdsplads vil være på vores fine kontor, Banehytten, i Fredericia, kun fem minutters gang fra banegården. Her er der mulighed for frokostordning samt et socialt og fagligt fællesskab. Det er desuden muligt at aftale op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • styring og koordinering af projektering gennem projekternes tidlige faser
  • projektopfølgning under udførelsesfasen og afslutning af projekter
  • bistå projektledelse med sporteknisk ekspertise
  • sikring af leverancer jævnfør Banedanmarks projektmodeller
  • risikovurderinger i forhold til projektleverancer og jernbanesikkerhed
  • udarbejdelse af udbudsmateriale og andre skriftlige materialer

Om dig

Din tilgang er dynamisk, støttet af en solid faglig nysgerrighed. Du har sandsynligvis en relevant videregående uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør eller kan dokumentere teknisk erfaring inden for feltet.

Du formår på sigt at kombinere din tekniske viden med en tværfaglig forståelse og tage styringen i projekteringsopgaver, herunder samarbejdet med rådgivere og andre fagområder. Med en god ordenssans arbejder du struktureret, overholder formaliteter og følger fastlagte processer. Du er ikke bleg for at udfordre eksisterende arbejdsgange og vaner, med idéer og erfaringer fra din baggrund.

Du trives med at være en del af et fællesskab, hvor gensidig hjælpsomhed er afgørende. Som bindeled og tæt samarbejdspartner mellem fagledere, rådgivere og projektledelse er det vigtigt, at du både yder og beder om hjælp. Med en bred kontaktflade er det vigtigt, at du formulerer dig klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt.

Løn

Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK/STAT. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 143,15kr. i timen.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Steffen Mandrup ([email protected], tlf: 22878917). Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2026

Lokation: Region Syddanmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Hovedkontor: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3062065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT