Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

IT supporter til Jyske Bank

Jyske Bank



Vil du bidrage til it-support i Jyske Bank?
Har du lyst til at hjælpe kolleger godt videre i deres arbejdsdag – og samtidig udvikle dine kompetencer? Så kan det være dig, vi søger til team It og teknik i Koncernsupport.

Hos os bliver du en del af den tekniske support i Jyske Bank, hvor vi hver dag arbejder for at levere gode kundeoplevelser til vores kolleger.

Vores mål er at gøre it enkelt og tilgængeligt – også for en travl rådgiver – som så kan fokusere på vores kunder. Derfor er service, forståelse for brugerens behov og klar kommunikation helt centralt i jobbet.

Vi lægger vægt på høj kvalitet, god brugeroplevelse og samarbejde på tværs af hele koncernen, og vi forventer, at du trives med at tage ansvar for både løsningen og oplevelsen omkring den.

Det betyder, at du både kan forklare tekniske sammenhænge i et sprog, alle forstår – og samtidig har en solid teknisk baggrund, som gør dig i stand til at finde de rigtige løsninger.

Vi samarbejder tæt med bl.a. Bankdata, BEC og JN Data, som står for driften af vores løsninger.

Du får en hverdag med variation, ansvar og tæt kontakt med mange forskellige kolleger. Nogle dage går det stærkt, og derfor er det vigtigt, at du trives med travlhed, arbejder struktureret og motiveres af at skabe gode løsninger – også når det kræver ekstra dialog og forventningsafstemning.

Vi modtager henvendelser via telefon og sagsstyringssystemet Cherwell og løser dem blandt andet ved hjælp af Teamviewer.

Team It og teknik er tilgængeligt mandag til torsdag fra kl. 7.45–16.15 og fredag til kl. 16.00. Du kommer til at indgå i en fast vagtplan.

Jobbet
Du bliver en vigtig del af den daglige support til koncernens medarbejdere. Du hjælper dem med at få mest muligt ud af deres systemer og værktøjer, så de kan arbejde effektivt og komme trygt videre.

Du får en bred kontaktflade i hele organisationen og en hverdag, hvor både faglighed, service og samarbejde er i centrum.

Vores arbejdsplads er baseret på bærbare PC’ere fra Lenovo og en moderne Microsoft-platform med Windows 11 og cloudbaserede løsninger som Microsoft 365.

Vores primære opgaver er:

  • At hjælpe kolleger hurtigt videre via telefonsupport, hvor vi overtager pc’en og guider dem til en løsning.
  • At sikre en stabil arbejdsdag ved at supportere både arbejdsplads, udstyr og centrale værktøjer som Microsoft 365, iPhone, iPad og printere.
  • At vejlede i brugen af bankens AI-løsninger - så det bliver enkelt at arbejde effektivt
  • At tage ansvar for henvendelser og incidents i ITSM-systemet Cherwell (ServiceNow fra september 2026) og sikre fremdrift.
  • At yde nærværende support til kolleger, der møder fysisk op hos os.
  • At dokumentere sager og sikre korrekt eskalering til 2nd level.
  • At samarbejde med interne teams og eksterne driftspartnere som fx BEC, Bankdata og JN Data.

Derfor er jobbet attraktivt
Du bliver en del af Koncernsupport med 32 engagerede medarbejdere fordelt på fem faglige teams. Her får du dygtige kolleger, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sparrer i hverdagen.

Du får også mulighed for at bidrage i projekter og initiativer, der påvirker vores område. Det giver dig gode muligheder for både faglig udvikling og indflydelse på, hvordan vi arbejder.

I team IT og teknik bliver du en del af et specialiseret hold på seks kolleger med et tydeligt teknisk fokus og et tæt samarbejde. Derudover har vi tre dygtige studentermedhjælpere i teamet

Du får en tryg start med en mentor og grundig oplæring, så du hurtigt kommer godt ind i rollen og kan udvikle dig.

Vi holder til i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg midtby med gratis parkering og nem adgang til bus og tog.

Din profil
Vi leder efter dig, der er uddannet inden for it eller har erfaring fra en it-relateret stilling. Du motiveres af at kombinere teknisk forståelse med god service. Du har erfaring med support, hardware, softwareinstallationer og det tekniske setup omkring Microsoft 365 og Windows 11.

Vi forestiller os, at:

  • Du har erfaring med Microsoft-teknologier som Intune og Microsoft 365.
  • Du har teknisk forståelse og trives med at løse problemer via telefon og fjernstyring.
  • Du er en teamplayer, der bidrager til, at holdet lever op til aftaler med brugere og samarbejdspartnere.
  • Du kan hurtigt forstå og analysere brugernes udfordringer og guide dem til en løsning, så de kan arbejde videre.
  • Du er engageret, nysgerrig og hurtig til at tilegne dig ny viden.
  • Du bidrager med godt humør og en løsningsorienteret tilgang.
  • Du taler og skriver flydende dansk og leverer professionel support med ansvar for brugeren.
  • Da vi arbejder tæt sammen med Bankdata, JN Data og BEC, skal du også have gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør René Dahl Pedersen på tlf. 89 89 80 23 eller [email protected], eller leder Marianne Hansen på tlf. 21 82 68 95 eller [email protected].

Send dit CV og en kort motivation via linket nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig.

Lead HR Business Partner Mette Rants Andersen behandler din ansøgning i samarbejde med René og Marianne.

Ansøgningsfristen er 18. juni 2026, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt – gerne fra 1. august 2026.

Ansøgningsfrist: d. 18. juni 2026

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.06.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3062073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT