Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til social media indholdsproduktion i DR Koncerthuset

DR - Danmarks Radio



Er du god til at klippe indhold til sociale medier? Er du skarp på visuelt content og digital storytelling? Og har du lyst til at arbejde med sociale medier og fortællingen om DR Koncerthuset og DR’s kor og orkestre? Så har vi en spændende stilling til dig, der er studerende.

Er du god til at klippe indhold til sociale medier? Er du skarp på visuelt content og digital storytelling? Og har du lyst til at arbejde med sociale medier og fortællingen om DR Koncerthuset og DR’s kor og orkestre? Så har vi en spændende stilling til dig, der er studerende.

Sammen kommer vi til at producere og klippe en masse videoer til vores mange profiler på sociale medier – fra de helt korte og fængende koncertoptakter og stemningsvideoer til engagerende og sjove trends, optagelser fra livekoncerter, memes og brugerinvolverende stories.

Om os
I DR Koncerthuset arbejder vi hver dag for at skabe store musikalske oplevelser, både live og digitalt – fra DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret, DR Big Band og DR Vokalensemblet til talks, særlige events og rytmiske koncerter med tidens største artister, som Drew Sycamore, Pil og When Saints Go Machine.

Du bliver en del af et markedsføringsteam, som lige nu består af 11 personer, der arbejder med kampagner, PR, kommunikation, sociale medier, CRM, konceptudvikling og design.

I social media teamet har vi høje ambitioner og fart på vækstkurven. I 2025 har vi opnået en følgertilvækst på vores sociale kanaler på 50% samt over 20.000.000 visninger på vores organiske indhold på tværs af Facebook og Instagram.

I 2026 er ambitionerne ikke mindre. Derfor søger vi lige nu to studentermedhjælpere til indholdsproduktion til Facebook, Instagram og YouTube, der skal assistere vores to Social Media Managers.

Om stillingen
Som studentermedhjælper til indholdsproduktion i DR Koncerthuset får du berøring med opgaver indenfor både den betalte og den organiske del af sociale medier.

Du bliver en del af et dynamisk og engageret team omkring både DR Koncerthuset og DR’s kor og orkestre, hvorfor du både kommer til at arbejde med rytmisk og klassisk musik.

De primære arbejdsopgaver bevæger sig indenfor produktion og klip af videomateriale, som skal udgives på tværs af vores 10-12 profiler på Facebook, Instagram og YouTube.

Dine arbejdsopgaver
I din fremtidige rolle vil du arbejde ca. 15 timer ugentligt i og omkring DR Koncerthuset med mulighed for enkelte produktioner i København og omegn. Du vil primært arbejde på din mobiltelefon med mulighed for at låne ekstra udstyr internt i DR.

På en typisk arbejdsdag, vil du bl.a.:

  • bidrage til at skabe engagerende kortformatindhold til Facebook, Instagram og YouTube.
  • optage og klippe indhold selvstændigt fra brief til endelig levering.
  • tilpasse indhold (også arkivmateriale) til aktuelle social media trends og platformsspecifikationer.
  • dække aktuelle koncerter direkte i story-formater.
  • arbejde med skarpe deadlines og hurtige ekspeditionstider, herunder levering af indhold indenfor få timer efter produktion.

Dine arbejdsdage vil tidsmæssigt variere fra nogle dage at optage interviews tidlig eftermiddag til andre dage at dække koncerter på aftener og i weekender.

Om dig
Du er studerende indenfor digital design, kommunikation, markedsføring eller noget helt andet, der kombinerer videoproduktion og en passion for sociale medier.

Vi forestiller os, at du:

  • er knivskarp til videoproduktion og –redigering direkte på din mobiltelefon (du kender fx Edits ind og ud).
  • kan fortælle gode historier i indhold, der spænder bredt fra interviews med store artister til behind-the-scenes stemningsvideoer, liveoptagelser fra koncerter og social media trends.
  • forstår de sociale mediers præmisser og har et overordnet indblik i algoritmer.
  • forstår at tilpasse indholdet til mange forskellige målgrupper; noget indhold skal nå målgruppe 25+ år og andet indhold skal nå målgruppe 60+ år.
  • har et skarpt blik for detaljer og kan levere fejlfri videoproduktioner under meget stramme deadlines.
  • er udadvendt og nemt falder i snak med forskellige typer mennesker.
  • har mod på at arbejde tæt sammen med mange forskellige fagligheder og byde ind med idéer.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • har erfaring med videoredigering i Adobe programmer.
  • har erfaring fra musik- og/eller kulturbranchen samt indsigt i den levende musiks værdi og relevans i samfundet.

Når du ansøger bedes du medsende eksempler på tidligere videoproduktioner, du har lavet til sociale medier.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling med en stejl læringskurve indenfor indholdsproduktion til sociale medier. Du kommer til at arbejde med og have indflydelse på nogle af Danmarks stærkeste brands og aktører i musikmiljøet.

Du bliver en del af et kreativt og ambitiøst team, der arbejder tæt sammen om at skabe oplevelser i verdensklasse. I vores hus er du sikret en hverdag fyldt med musik og kultur - hvor du er med til at bringe DR Koncerthuset og DR’s kor og orkestre endnu tættere på publikum.

Vi planlægger at afholde 1. samtaler i sidste halvdel af august med opstart hurtigst muligt derefter.

Om DR Koncerthuset
DR Koncerthuset huser nogle af Danmarks bedste kor og orkestre og byder hvert år publikum velkommen til et bredt udvalg af koncerter og events - fra klassisk musik til indie, talks, pop, rock, jazz og filmkoncerter. Vi arbejder målrettet for at bringe musikken tættere på publikum og skabe store oplevelser - både live og digitalt.

Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København, som har metro lige til døren. DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ansøgningsfrist: d. 31. juli 2026

Lokation: DR Byen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

Hovedkontor: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3062295//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT