Pædagog til Klub Græse Bakkeby
Frederikssund Kommune
Pædagog søges til Klub Græse – vil du gøre en forskel for børn og unge i deres fritid?
Klub Græse søger en engageret og relationsstærk uddannet pædagog på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026.
Hos os handler klubarbejde om relationer, fællesskaber og om at skabe et sted, hvor børn og unge har lyst til at være. Vi søger en medarbejder, der møder børnene med nysgerrighed, nærvær og engagement, og som har lyst til at være med til at skabe en spændende og meningsfuld klubhverdag.
Om Klub Græse og hverdagen hos os
Klub Græse er et fritidstilbud for børn fra 3. klasse (fra maj) til og med 7. klasse. Vi har omkring 100 indmeldte børn fra Græse Bakkeby Skole. Klubben holder åbent alle hverdage fra kl. 13.00 til
17.00 og har desuden én ugentlig aftenåbning frem til kl. 21.00.
Klubben ligger på Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby. Her finder du vores klubcafé med poolbord, bordtennis og kreativt værksted. Derudover råder vi over et gaming område med Pc’er, VR, PS5 og Nintendo Switch, hyggerum samt et pigeområde.
Vi har også mulighed for at benytte hallen 2-3 gange om ugen, hvor børnene blandt andet kan spille fodbold, basketball, Pickleball og stå på rulleskøjter. Udeområdet byder på bålhus, fodboldbaner, mooncar, BMX-cykler, løbehjul og meget mere.
Børnene har stor medbestemmelse i forhold til aktiviteter og ture, som f.eks. svømmehal, Paddle træning, pigeture, fodboldture, klub besøg og meget mere. Vi afholder også større arrangementer som fastelavn, Lalandia cup, klubovernatninger og koloniture, blandt andet til Vilde Vulkaner.
Siden 2021 har fritidsklubberne været organiseret under en fælles klubleder med fælles strategi og forældrebestyrelse. Som ansat bliver du en del af et inspirerende fagligt fællesskab med fokus på børn og unges trivsel og udvikling. Den fælles struktur giver gode muligheder for sparring, videndeling og fælles aktiviteter på tværs, som styrker det pædagogiske arbejde.
Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog med erfaring fra klubområdet, som kan skabe meningsfulde aktiviteter og stærke relationer til børn og unge. Du er nærværende, tydelig og kan balancere struktur med den fleksibilitet, som klubhverdagen kræver.
Det er en fordel, hvis du har kørekort (kategori B) og lyst til at køre børn og unge på ture i vores minibus. Derudover indgår kolonier, aftenåbent, arrangementer og ugentlige køkkenopgaver som en del af jobbet.
Vi søger først og fremmest en dygtig pædagog, men vi ser gerne, at du kan bidrage med særlige interesser eller kompetencer inden for ét eller flere af følgende områder:
Gaming, IT og digital pædagogik
Du har interesse for gaming og digitale fællesskaber og lyst til at udvikle vores gamingmiljø. Klub Græse råder over 16 gaming-pc‘er samt PS5, Nintendo Switch og VR-udstyr.
Leg, fritid og udeliv
Du kan skabe spændende aktiviteter i vores udeområder og bidrage til inkluderende fællesskaber gennem leg, bevægelse, natur eller kreative projekter.
Noget helt tredje?
Måske har du kompetencer inden for musik, sport, kreative værksteder eller andre interesseområder, som kan skabe værdi for vores børn og unge. Vi er nysgerrige på, hvad du bringer med dig.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads i udvikling, hvor du får reel indflydelse på den klubkultur, vi skaber sammen. Du får gode rammer og masser af muligheder for at sætte aktiviteter i gang, og du bliver en del af en personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnene. Hverdagen hos os er varieret og præget af fællesskab, nærvær og stærke relationer til både børn og kollegaer.
Praktisk information
- Stillingen er på 30 timer ugentligt.
- Tiltrædelse den 1. september 2026.
- Ansøgningsfrist den 7. august 2026.
- Samtaler afholdes i august 2026.
- Beliggenhed: Højvang 8-10 3600 Frederikssund
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – Der indhentes Børneattest.
Har du spørgsmål til stillingen?
Rasmus Sylvest Nilausen, Pædagogisk leder, Klub Græse og Klub Mix
Telefon 29 46 37 03
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

