Studiejob: Økonomi, controlling & PowerBI
Cand
Har du interesse for økonomi, data og systemer - og trives du med både Excel, Power BI og klassiske regnskabsopgaver? Så er dette studiejob måske noget for dig.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en studentermedhjælper, der kan understøtte økonomiafdelingen med forbrugsregnskaber, budgetopfølgning og rapportering. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe overblik over økonomiske data og sikre, at rapportering og skabeloner altid er opdaterede og korrekte. Rollen kombinerer klassiske økonomiopgaver med moderne dataarbejde i Power BI og Excel.
Dine opgaver
- Arbejde med forbrugsregnskaber og sammenholde udgifter med budgetter
- Udarbejde afstemninger, udtræk og controlling-opgaver
- Understøtte budget- og regnskabsprocesser
- Lave udtræk fra Power BI til regnskabs- og budgetskabeloner i Excel
- Bidrage til kvartalsregnskaber
- Arbejde med rapportering og datakvalitet
- Løse diverse ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen
- Bidrage til struktur og forbedringer i rapporteringsprocesser
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en større organisation, der driver en bred vifte af aktiviteter med fokus på mennesker og fællesskab. Kulturen er jordnær og social, og du bliver en del af et miljø med omkring 50 kolleger, hvor samarbejde, respekt og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Mange medarbejdere har været der i mange år, og det giver et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til at løfte i flok. Desuden har virksomheden allerede 2 Cand-studerende ansat, hvorfor du også kommer til at indgå i et stærkt studieteam.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

