Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper - DTU Campus Service

Danmarks Tekniske Universitet



DTU Campus Service Digital søger en engageret og nysgerrig studentermedhjælper til ad-hoc opgaver på kontoret, med interesse for digitale værktøjer, bygningsdata og arbejdet med at understøtte den daglige drift af DTU’s campus.

Da DTU’s Campus Service Digital har en stor og stigende mængde opgaver, søger vi en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med både praktiske og administrative opgaver. DTUs samlede bygningsportefølje på ca. 700.000 m² skal løbende vedligeholdes - både fysisk og digitalt - og du bliver en del af arbejdet med at sikre, at vores data, registreringer og digitale grundlag er opdaterede og anvendelige i hverdagen.

Jobbet
Din primære arbejdsplads bliver i Campus Service Digital i Lyngby. Du bliver en del af et team bestående af 10 fuldtidsansatte og 4 studentermedhjælpere. Dine arbejdsopgaver vil variere og kan blandt andet omfatte indsamling og kvalitetssikring af data, registreringsopgaver på campus, opdatering af digitale systemer og materiale samt hjælp til mindre opgaver i forbindelse med bygningsdata, tegninger og dokumentation. Der kan også være opgaver af mere administrativ karakter, hvor du hjælper med at skabe overblik, strukturere information og understøtte teamets daglige arbejde.

Du vil få sidemandsoplæring i de relevante systemer og arbejdsprocesser, og opgaverne vil blive tilpasset dine erfaringer og dit studieforløb.

Vores forventninger til dig

  • Du har interesse for digitale værktøjer, data og arbejdet med bygninger og campusdrift
  • Du arbejder struktureret og har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Du har lyst til at lære nye systemer og metoder at kende
  • Du trives med opgaver, der både kan foregå ved skrivebordet og ude på campus

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et studiejob med vekslende arbejdsopgaver og fleksible arbejdstider, som kan tilpasses dit studie - med andre ord et job med stor frihed. I Campus Service Digital arbejder vi med en bred vifte af digitale værktøjer og platforme, der understøtter drift, bygninger og data på DTU Campus.

Du får mulighed for at få praktisk erfaring med digitalisering i en stor driftsorganisation og indblik i, hvordan data og digitale systemer bruges i den daglige campusdrift. Vi stiller de nødvendige værktøjer og hjælpemidler til rådighed og sørger for den oplæring, støtte og faglige sparring, du har brug for, så du kan løse dine opgaver godt.

Ud over et relevant og fleksibelt studiejob tilbyder vi også gerne en god reference til dit kommende job efter endt uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).

Arbejdstiden er 10 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 6. juli 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte CAS Digitals IKT-Konsulent, Christian Alberg, på 4060 4735.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Location
Kgs. Lyngby, Denmark

Apply Before
2026-07-06T21:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet

Hovedkontor: Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Vi er Danmarks største ingeniøruddannelsessted, og vi arbejder hver dag med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til vækst og velfærd.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3064031//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT