Bliv vores nye studentermedhjælper i Fund Legal
Nykredit
Er du klar på et spændende og udviklende studiejob i Fund Legal – et team i området Wealth Legal og Tax - i Nykredits juridiske afdeling, Jura og Skat, hvor fokus er på at levere forretningsorienterede juridiske løsninger?
Som studentermedhjælper i Fund Legal spiller du en vigtig rolle i vores team, der har ansvaret for de juridiske forhold for de forvaltede investeringsfonde (UCITS og AIF’er) i Nykredit Portefølje Administration A/S. Nykredit Portefølje Administration er Danmarks største investeringsforvaltningsselskab og har ca. 1.000 mia. DKK under administration. Vi tilbyder etablering og administration af investeringsforeninger og kapitalforeninger mv.
Du bliver også en del af Nykredit-koncernen, hvor vi bl.a. lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem fx vores unge/studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen.
Din rolle og ansvar
Som studentermedhjælper i Fund Legal vil du varetage juridiske og administrative ad hoc-opgaver, herunder at bistå afdelingens jurister i følgende opgaver:
- Behandling af spørgsmål vedr. KYC/AML fra modparter.
- Assistance med referatskrivning ved bestyrelsesmøder og efterbehandling.
- Forestå korrespondance med tilsynsmyndigheder.
- Udbygning og vedligeholdelse af juridisk paradigmesamling.
- Hjælp i forbindelse med juridisk bistand til investeringsforeninger og alternative investeringsfonde.
Lignende opgaver kan forekomme ad hoc fra de øvrige teams i Jura og Skat.
Hvem er du?
- Du er stud.jur. eller stud.merc.jur. og er som minimum på 2. år af dit studie.
- Det er en fordel, hvis du har eller har haft selskabsret, finansieringsret og/eller kapitalmarkedsret, men det er ikke et krav. Dette samme gælder en interesse i kapitalmarkeder, herunder aktier og obligationer.
- Du er nysgerrig på jura i praksis og er god til at sætte dig ind i nye opgaver.
- Du er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.
- Du er omhyggelig i din opgaveløsning og formår at bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver.
Din nye arbejdsplads
Nykredit-koncernen tilbyder et spændende job, hvor samarbejde, høj faglighed og trivsel er i højsædet. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på åbenhed og plads til forskellighed. Din ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer. Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at skabe en balance mellem studie og arbejde, hvorfor vi også er fleksible, hvad angår placeringen af arbejdstid. Du vil opleve en kultur, der bygger på tillid, hvor vi fejrer fælles resultater og løbende videndeler for at understøtte vores fælles mål.
Du vil have arbejdssted på Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn. Vi er ca. 50 medarbejdere i Jura & Skat, og i Fund Legal får du fem dygtige kolleger.
Er du interesseret, og vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte First Vice President, Peter Holdt Holsteen på tlf. 21 83 04 17 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og karakterbevis.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

