Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske eller pædagog søges til fast team omkring 16-årig dreng med særlige behov

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS



Vil du gøre en reel forskel, én familie ad gangen?
Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger vi en autoriseret sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af et fast team omkring en 16-årig dreng med særlige behov.

Stillingen foregår i drengens eget hjem i Aarhus, hvor du bliver en vigtig del af hans hverdag og en tryg støtte for både ham og hans familie. Her handler sygepleje ikke kun om behandling – men også om nærvær, relationer og livskvalitet.

Om drengen
Drengen er 16 år har et udviklingsniveau svarende til ca. 1½-4 år, i dagtimerne går han i skole, derfor ligger vagterne primært over middag og resten af døgnet. Han bor med mor og far og lillesøster. Han trives med struktur, genkendelighed og rolige omgivelser. Han holder af musik, sang, dans og spil, og et smil, en god sang eller en velkendt rutine kan være med til at skabe en tryg og god dag. Han har epilepsi, og du vil efter en grundig oplæring af fast personale, få ansvar for observation, pleje og behandling med udgangspunkt i hans individuelle behov og behandlingsplan.

Dine opgaver
Som sygeplejerske bliver du en central del af den sundhedsfaglige indsats og den daglige omsorg. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Observation og vurdering af drengens tilstand
  • Forebyggelse og håndtering af epileptiske anfald
  • Administration af fast medicin og anfalds medicin
  • Håndtering af Mic-Key-sonde
  • Personlig pleje, herunder bad, tandbørstning og bleskift
  • Tilpasning af aktiviteter og stimuli ud fra drengens behov
  • Skabe tryghed, struktur og gode oplevelser i hverdagen
  • Samarbejde tæt med familien, dine kolleger og teamleder
  • Handle professionelt og roligt i akutte situationer

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske eller uddannet pædagog
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har et roligt og omsorgsfuldt nærvær
  • Har lyst til at opbygge en tæt relation til barnet og familien
  • Trives med at arbejde i et mindre team
  • Gerne har erfaring med børn med særlige behov eller epilepsi – men det er ikke et krav, da vi sørger for grundig oplæring

Vi tilbyder
Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for ét barn og én familie ad gangen
  • Fast rul og stor kontinuitet
  • Grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaven
  • Løbende faglig sparring og tæt kontakt med teamleder
  • Et engageret team med fokus på samarbejde og arbejdsglæde
  • Medindflydelse på vagtplanen

Vi tror på, at de bedste forløb skabes gennem stabile relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med familierne. Derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og et arbejdsmiljø, hvor du aldrig står alene.

Arbejdstid
Stillingen er på ca. 10-25 timer om ugen med mulighed for flere timer på sigt.

Vagterne kan være placeret både dag, aften, nat og weekend. Alle nattevagter er vågne nattevagter.

Vagtplanen offentliggøres minimum fire uger i forvejen.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Send din ansøgning og dit CV til [email protected].
I forbindelse med din ansøgning må du meget gerne oplyse, om vi må gemme dit CV til fremtidige stillinger, hvis et match ikke opstår denne gang. Eventuel opbevaring vil ske i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse (GDPR).

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Signe Skov. teamleder Tlf.: 25 21 12 93 (hverdage kl. 8.00-16.00) [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.

Der er 1 ledig stilling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS

Hovedkontor: Biografgade 3, 4., 8900 Randers C

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er et tværfagligt team, der tilbyder specialiseret støtte til børn og unge 0–18 år med familien i centrum. Vi arbejder helhedsorienteret med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt behov for sygeplejefaglig pleje og udviklingsmæssige, sociale og emotionelle udfordringer. Vi arbejder hver dag for at skabe trygge og udviklende rammer for børn, unge og deres familier.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3064567//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT