Studentermedhjælper til IT Support hos FDM – Få praktisk erfaring med IT i en moderne organisation | FDM
FDM
Dine opgaver, Praktisk IT-support og drift
Du vil primært arbejde med de praktiske og driftsnære opgaver, som er vigtige for, at vores IT-support fungerer effektivt i hverdagen:
- Klargøring af udstyr: Opsætning og klargøring af PC’er (Windows/Mac), mobiltelefoner og tilbehør
- Lager og udstyr: Vedligeholdelse af IT-lager, bestilling af udstyr og overblik over hardware
- Oprydning og struktur: Bidrage til at skabe overblik i systemer, dokumentation og processer
- Supportopgaver: Hjælp til mindre supportopgaver og håndtering af simple henvendelser
- Brugeroprettelser: Oprettelse og nedlæggelse af brugere samt håndtering af adgang (fx i Microsoft 365)
Du vil få god oplæring og løbende sparring fra teamet, og dine opgaver vil udvikle sig i takt med dine kompetencer og interesse.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en IT-relateret uddannelse og har lyst til at lære mere om IT i praksis.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd, det vigtigste er din tilgang og motivation.
- Har interesse for IT, hardware og support
- Er struktureret og kan holde overblik
- Er serviceminded og hjælpsom
- Har mod på at tage ansvar og arbejde selvstændigt
Hvad får du i en stilling hos os i IT Security & Operations?
- Et studiejob med relevant erfaring inden for IT-support og drift
- Mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer i praksis
- Indblik i en moderne IT-organisation med fokus på både drift og sikkerhed
- Et stærkt team med en uformel omgangstone og gode kolleger
Stillingen er ideel for dig, der gerne vil kombinere dit studie med praktisk erfaring, og som måske på sigt ønsker en karriere inden for IT-support, drift eller sikkerhed.
Om afdelingen
Stillingen er forankret i afdelingen IT Security & Operations. Du bliver en del af et team på 9, som tilsammen varetager Security, Operations og Servicedesk. Teamet er en del af FDMs IT-division der består af ca. 40 medarbejdere på vores kontor i Lyngby samt to offshore-udviklingsteams. Vi arbejder med alt fra drift og infrastruktur til applikationsudvikling, digitalisering og projektledelse. IT-divisionen dækker en bred vifte af applikationer, fra medlemsrettede til underliggende forretningsapplikationer og integrationer til vores partnere.
Du bliver en del af en IT-division i vækst, hvor vi har fokus på at styrke vores rammer og processer og vi er nået langt i vores roadmap med at skifte til nye teknologier. Alt sammen for at sikre, at vi kan varetage de mange spændende digitaliseringsopgaver der ligger foran os.
På kontoret i Lyngby sidder vi fysisk sammen i åbne kontorer, der gør det nemt at vidensdele og arbejde tæt sammen på tværs af afdelingerne i IT. Vi har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og har en åben og uformel omgangstone, hvor humøret er højt og hvor hverdagen er præget af at vi er sat i verden for at skabe værdi.
Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse snarest muligt.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of IT Operations & Security, Michael Møller Kristensen på mail [email protected] eller telefon +45 45 27 01 24.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

